Forskere: Børn risikerer at vokse op i fattigdom

En enlig mor, som får offentlig hjælp, fortæller, at hun har 25 kroner om dagen at leve for, når alle regninger er betalt. Forskere vurderer, at der er risiko for sultne børn, hvis 4.500 kroner er den øvre grænse for både faste udgifter og løbende udgifter til tøj og mad.

En enlig mor, Najarak Svendsen, som får offentlig hjælp, kan se frem til at leve af 25 kroner om dagen, når alle regninger er betalt. Ifølge den nye lov om offentlig hjælp vil hun få 4.500 kroner om måneden til dækning af udgifter til bolig og faste udgifter samt mad og tøj.

Forskere tvivler på, at den ny lov om offentlig hjælp virkelig vil modvirke fattigdom.

Najarak Svendsen føler sig magtesløs, da hun ikke aner, hvad hun skal gøre, når hun kun har 25 kroner til at leve af om dagen. I følge loven, vil den offentlig hjælp modvirke fattigdom, men set fra forskere, er der risiko for sultne børn.

- Hvis 4.500 kroner er den øvre grænse for både faste udgifter og løbende udgifter til tøj og mad, vil det med sikkerhed ikke kunne forhindre at nogle børn vokser op i fattigdom - herunder desværre også med risiko for ikke altid at blive mætte, siger Birger Poppel, samfundsforsker emeritus på Ilisimatusarfik.

Begrænset liv

Sociolog i Ilisimatusarfik, Steven Arnfjord vurderer, at den nye lov om offentlig hjælp kan påvirke børnene negativt, fordi at leve af 25 kroner om dagen vil få familier til leve et begrænset liv.

- Hvis den nye lov om offentlig hjælp bevirker, at der sker en reduktion i modtagerens rådighedsbeløb. Så moren i casen rent faktisk får mindre at leve for og dermed har færre penge til opretholde en værdig levestandard, så påvirker det børnene negativt, siger Steven Arnfjord.

Et begrænset liv betyder, at man ikke kan være sammen med andre i samfundet eller digitalt.

- Børnefattigdom viser sig i, at man ikke kan deltage i sociale arrangementer, der koster noget. For eksempel, at der ikke holdes kaffemik ved fødselsdage. Det kan resultere i, at man ikke har tilstrækkeligt med tøj i form af fodtøj til gymnastik, udetøj og legetøj. Det kan handle om at familien ikke har adgang til internet derhjemme, hvilket kan begrænse lektiearbejde og digital-social-kontakt, siger Steven Arnfjord, der er sociolog i Ilisimatusarfik.

I følge den nye lov, vil der for andelshavere og indehavere af ejerboliger være mulighed for at modtage max. 2.500 til at dække boligudgiften. Det gælder dog ikke for personer, der bor i lejeboliger.

Kommune Qeqqata har opfordret modtagere af offentlig hjælp til at søge om boligsikring og bedt dem om at gå til banken for at oprette en lukket budgetkonto, så de vil få betale deres regninger til tiden i forbindelse med indførelsen af de nye regler.

Powered by Labrador CMS