Gå til hovedindhold

Forskere undersøger: Flere naturbrande i sigte

Flere naturbrande forekommer ved Grønlands vestkyst på grund af en tørrere tundra. Forskere undersøger hyppigheden, og hvordan naturbrande opfattes af de lokale.

Store områder i Arktis, deriblandt Grønland, som tidligere ikke har haft naturbrande, har oftere og oftere større naturbrande. 

Nu undersøger en forskergruppe, hvad årsagerne er, og hvordan naturbrandene opfattes af de lokale. Resultater af forskningen kan bruges til at forudsige mulige områder, der kan være udsatte for voldsomme naturbrande, oplyser forskergruppen.

- Vores forskning skal afdække, hvor ofte Grønland har naturbrande, og hvordan lokalbefolkningen oplever og reagerer på sådanne hændelser, oplyser Harold Lovell, der leder forskningen.

Lidt eller ingen forskning

Forskergruppen har holdt workshops for borgere i Nuuk og Sisimiut i sidste uge netop for at høre borgernes oplevelser.

Der er meget lidt forskning omkring naturbrande i Grønland, og ingen forskning hvor lokalbefolkningens oplevelser tages med. Dermed er workshopsene i Nuuk og Sisimiut de første af sin slags.

LÆS OGSÅ: Qaqortoq: Det lykkedes at slukke naturbranden ved Qaqortoq

Forskergruppen har allerede undersøgt mediedækning af naturbrande de seneste to årtier og kigget på satellitbilleder af Grønlands kyst.

- Nu arbejder på de oplysninger ved at høre lokalbefolkningens oplevelser af de allerede kendte naturbrande og måske også andre naturbrande, som vi endnu ikke kender til.

Kan advare i fremtiden

- Vi vil give et øjebliksbillede af de seneste tundra-naturbrande fra et lokalt perspektiv, herunder refleksioner over årsager, påvirkninger og, hvor det er muligt, fremtidige forudsigelser om potentielt mere brandudsatte områder i Grønland, oplyser Harold Lovell.

Forskergruppen oplyser, at informationer omkring mere udsatte områder i fremtiden kan blive uddelt til myndigheder og turistoperatører, så kendskab til naturbrande i landet kan blive bredere.

Der har i år være flere registrerede naturbrande og brande på dumpene.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER