Forsker om forsvarsaftale: Skift i grønlandsk forsvarspolitik slås fast

I Danmark er partierne i Folketinget blevet enige om at skrue gevaldigt op for forsvarsbudgettet over de kommende 10 år.

Inden politikerne tager stilling til, hvilke skibe, fly, droner eller andet militært isenkram pengene skal bruges på, har Naalakkersuisut, den danske regering og Færøernes landsstyre aftalt nogle principper for de kommende forhandlinger om, hvad det konkret skal ske af tiltag i Grønland og på Færøerne.

Principperne og udtalelser om aftalen fra naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt (S) slår et kursskifte i grønlandsk sikkerhedspolitik fast.

Det tidligere Naalakkersuisut med IA og Naleraq var imod øget militær tilstedeværelse i Grønland. Med den nye aftale accepterer Naalakkersuisut dog, at det er den vej, det går alligevel.

Fokus på overvågning og suverænitetshåndhævelse

Det vurderer Jeppe Strandsbjerg, lektor ved Nasiffik - Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik ved Ilisimatusarfik og Forsvarsakademiet i København:

- Man får lige så stille bekræftet det, som har været på vej i et stykke tid. Der står eksempelvis i aftalen (Sluterklæringen fra kontaktudvalgsmøde 6 juni 2023, red) under Nato-samarbejde, at der skal være fokus på overvågning og suverænitetshåndhævelse.

- Der kommer nogle strategiske pejlemærker ind, hvor Vivian Motzfeldt indirekte får sagt, at man går væk fra idéen om, at der ikke skal være mere militær tilstedeværelse, og at vi lever i en ny tid, siger Jeppe Strandsbjerg.

Vivian Motzfeldt har blandt andet udtalt i forbindelse med aftalen fra denne uge, at "vi lever i en forandret verden, og det skal vi tilpasse os til." Hun talte også om nødvendigheden af at styrke det civile beredskab og benytte dual use-installationer, som er militære installationer, der både kan anvendes af Forsvaret og til civilt brug.

Vil undgå en ny "Arktis-kapacitetspakke"

Der er endnu ingen konkrete tiltag aftalt, selvom Danmark vil bruge 143 milliarder kroner ekstra på Forsvaret over de næste ti år.

Det mener forskeren dog ikke, at der er noget odiøst i, og han mener, at den valgte fremgangsmåde med først at blive enige om nogle principper for forhandlingerne kan være fornuftig nok.

Særligt i lyset af uroen omkring Arktis-kapacitetspakke, der blev vedtaget i Folketinget og skulle styrke Forsvaret i Grønland og på Færøerne med initiativer for 1,5 mia. kr. Der viste sig dog betydelig politisk modstand mod nogle af tiltagene i pakken.

- Ideen om at blive enige om principper i stedet for at gå direkte ind i diskussionen om vi skal have nye skibe og fly. Den er udmærket, siger Jeppe Strandsbjerg og fortsætter:

Hvor langt rækker Grønlands indflydelse?

- Man kan godt kritisere det for at gå for langsomt, men idéen om at man bliver enige om de overordnede mål, og så er næste skridt at aftale, hvad man mener med overvågning og suverænitetshåndhævelse, samt hvad er det, man mener med, at det skal være til gavn for Grønland.

Han peger dog på, at det er uklart, hvor langt Færøernes og Grønlands indflydelse rækker i de kommende forhandlinger. Altså har Grønland eksempelvis en form for vetoret i forhandlingerne om militære tiltag i Grønland?

- Det er et åbent spørgsmål, som vi først får besvaret under de konkrete forhandlinger, siger Jeppe Strandsbjerg.

Derudover hæfter forskeren sig ved, at man vil tilstræbe tre årlige møder på ministerniveau mellem Danmark, Grønland og Færøerne. På den vis skrues op for den formelt aftalte mødeaktivitet på højeste niveau.