Forsker afblæser klimaalarm

Indlandsisen smelter ikke så hurtigt som frygtet, viser ny overraskende forskning

Foto: Sermitsiaq.AG

Varmerekorder og ekstreme klimaforhold præger Grønland i år.

Torsdag kom det frem, at Danmarks førende iskerneforsker, professor Dorthe Dahl-Jensen fra Is og Klima ved Københavns Universitet, mener, at klodens klima er på en faretruende kurs. Og at afsmeltningen af indlandsisen kan medføre en stigning i verdenshavene på mellem 0,9 og 1,6 meter i løbet af de næste 100 år.

Læs også "Havet kan stige 1,6 meter"

Læs også "Nasa: Indlandsisen bliver tyndere overalt"

Læs også "Nasa: Indlandsisen smelter med rekordfart"

Men så dystert ser det - måske - ikke ud.

Ny dansk forskning viser nemlig, at det ikke er første gang i nyere tid, at indlandsisen har været på retur, og at udviklingen formentlig vil stabilisere sig igen.

- Der er ingen tvivl om, at det vi ser lige nu er alvorligt, men der er også naturlige svingninger. Grundlæggende kommer det ikke til at gå så hurtigt, som mange ellers går og frygter, siger forsker Kristian Kjeldsen til DR Nyheder.

Sammen med kolleger fra KU, DTU og Aarhus Universitet står Kristian Kjeldsen bag den nye forskning.

Forskningen viser, at den voldsomme afsmeltning, vi har set inden for de seneste fem til otte år, vil aftage og blive mindre markant.

Powered by Labrador CMS