Forretninger ramt af indbrudsforsøg

Tre forretninger i Nuuk havde ubudne gæster natten til onsdag.

Natten til onsdag rykkede politiet ud til tre forretninger i Nuuk, der alle havde haft ubudne gæster.

Første alarm fik politiet fra dagligvareforretningen Akiki i bymidten, hvor en dør var forsøgt brudt op. Kort tid efter kom der også en alarm fra en tøjbutik - ligeledes i midtbyen.

Indbrudstyvene kom ikke ind i dagligvareforretningen, men det gjorde de tilsyneladende i tøjforretningen, fortæller vagtchef Malik Olesen til Sermitsiaq.AG.

Kl. 04.15 fik politiet endnu en alarm, denne gang fra et spisested på vejen Nuukullak. Her havde ubudne gæster forsøgt at bryde hoveddøren op og knust en rude.

Politiet arbejder fortsat med efterforskningen af sagerne og har endnu ingen anholdte.

Har man set noget eller har oplysninger om indbrudsforsøgene kan politiet kontaktes på 70 14 48.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS