Gå til hovedindhold

Fornem madpris til Hotel Arctic

Hotel Arctic i Ilulissat har i dag fået meddelelse om at hotellets restaurant har modtaget Nordisk Ministerråds prestigefyldte pris for Ny Nordisk Mad.

Prisuddelingen, som sker hvert år, belønner en restauration som har gjort noget ekstra for at lave god mad med nordiske produkter, skriver knr.gl.

Med prisen følger en belønning på 100.000 kroner, og Hotel Arctics direktør Erik Bjerregård, er lykkelig:

- Vi kan knapt nok få armene ned. Det er en hæder til alle vores medarbejdere. Og vi er stolte over at kunne vinde i et deltagerfelt, der f.eks. omfatter en restaurant som Michellin-restauranten NOMA, siger Erik Bjerregård.

Prisen vil blive overrakt i forbindelse med en nordisk konference i Reykjavik i midten af november.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER