Gå til hovedindhold

Formodede indbrudstyve anholdt

Natten til fredag anholdt politiet fire personer med flere tyvekoster på sig. Politiet vil undersøge, om de fire kan have stået bag flere indbrud i Nuuk.

Gennem en længere periode har Grønlands Politi haft fokus på indbrud i Nuuk, da byen har været ramt af en række indbrud.

Natten til fredag har indsatsen givet et foreløbigt resultat, oplyser vagtchef Julie Senderovitz Bendtsen til Sermitsiaq.AG.

- I forbindelse med en rundering i byen opdagede en af vores patruljer et indbrud. Efter en sporsøgning fandt de fire personer, som nu er anholdt, siger Julie Senderovitz Bendtsen.

To drenge blandt de anholdte

Ifølge vagtchefen er der tale om to drenge på 14 og 16 år og derudover to mænd - én i 20’erne og én i 40’erne.

De fire personer var i besiddelse af flere tyvekoster, i form af madvarer og værktøj. Ifølge vagtchefen vil politiet nu undersøge, om de fire kan have forbindelse til eller have begået flere af de indbrud, der er blevet anmeldt i den seneste tid.

Budget for 2021 giver arbejdsro og næring til store visioner
Med stemmer fra Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Samarbejdspartiet har et flertal i kommunalbestyrelsen endeligt vedtaget budgettet for 2021. Siumut stemte imod enkelte punkter.
Boligsag: Naalakkersuisut udlejer med underskud
Selvstyret benytter selv den boligmodel, som Kommuneqarfik Sermersooq angribes for.
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER