Studieliv
Formandsskifte hos studenterorganisationen Ili Ili
Studenterorganisationen i Nuuk Ili Ili har valgt en ny bestyrelse på sin generalforsamling. Se billeder herunder
7. maj blev der i studenterorganisationen Ili Ili holdt årlig generalforsamling. Her blev der valgt en ny bestyrelse ind.
Der var cirka 20 fremmødte til generalforsamlingen på Ilisimatusarfik, universitetet.
Ny formand udpeget
Nu forhenværende politisk ansvarlig for Ili Ili, Tukumminnguaq Olsen, berettede om året, der gik, og der blev diskuteret med de fremmødte om nye ideer til, hvad Ili Ili kan lave i fremtiden.
Nyvalgt formand for Ili Ili blev Vivi Vold:
- Jeg vil gerne nævne de gode ting, som Ili Ilis nu forhenværende bestyrelse har frembragt, især debatoplæg har været en stor succes, som vi agter at arbejde videre på, sagde hun.
Vil ud at rejse
Ili Ili vil gerne samarbejde mere med organisationer verden over, og de ønsker 'at udnytte, at de er en organisation, som giver utrolig mange muligheder inden for sponsorering, fonde og aktiviteter, som kan fremme vores medlemmers vilkår'.
- De internationale muligheder bør og skal udnyttes. Som regel venter de blot på, at man søger og deltager aktivt, sagde Vivi Vold og lovede, at arbejde for flere medlemsfordele i Ili Ili.
Under artiklen kan du se billeder fra generalforsamlingen tirsdag
Læs mere om Ili Ili:
Studenterforening: Giv os gratis adgang til konferencen
Planlægger kampagne for at få unge hjem til Grønland