Gå til hovedindhold

Formanden har indstillet Aqqalu Jerimiassen som naalakkersuisoq

Formanden for Atassut, Siverth K. Heilmann, har indstillet Aqqalu Jerimiassen til Naalakkersuisut.

Til trods for, at formanden for Atassut, Siverth K. Heilmann, har fået flest stemmer til Inatsisartut-valget i Atassut, har han valgt ikke at blive medlem af Naalakkersuisut. I stedet har han indstillet den 31-årige Aqqalu Jerimiassen, som naalakkersuisoq for erhverv.

- Jeg har med glæde indstillet formanden for Atassut ungdom, Aqqalu Jerimiassen, som mulig naalakkersuisoq for erhverv, til Kim Kielsen. Og jeg er glad for, at han har taget godt imod indstillingen, sagde Siverth K. Heilmann, under præsentationen af Naalakkersuisut.

Formanden for Atassut beskriver Aqqalu Jerimiassen som ung, dygtig og som har mulighed for at vise sig frem.

Læs også: Her er de nye medlemmer af Naalakkersuisut

Tovholder fra talerstolen

- Jeg vil bruge min erfaring til at være tovholder fra talerstolen i Inatsisartut, sagde Siverth K. Heilmann, der er i gang med en generationsskifte hos Atassut.

Da Atassut har nu et medlem af Naalakkersuisut, skal første suppleant Bentiaraq Ottosen fra Qaqortoq træde ind i stedet for Aqqalu Jerimiassen i Inatsisartut.

- Jeg forestiller mig, at Atassut bliver stærk repræsenteret i Inatsisartut, når den Bentiaraq Ottosen bliver sat ind, og vi får spredt vores kræfter, lød det fra Siverth K. Heilmann under pressemødet.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER