Formand om forfatningskommissionens resultat: Det er et oplæg til debat

Hvordan skal et selvstændigt Grønlands forfatning se ud? Skal den ligne grundloven, eller skal vi have monarki eller en præsident? Den type spørgsmål har Forfatningskommissionen beskæftiget sig med siden arbejdet blev sat i gang i 2019.

- Jeg håber vores arbejde sparker gang i debatten om, hvilken stat vi ønsker og hvilke instanser vi skal bruge den dag, vi bliver en selvstændig stat, siger den nyudnævnte formand Ineqi Kielsen (S). Han blev konstitueret formand, da Kuupik Kleist valgte at træde tilbage som formand efter blot tre måneder på posten sidste år.

Planen var, at der skulle fremlægges en forfatning og en betænkning i 2021 men en del forsinkelse på grund af corona samt stor udskiftning i medlemmer, formandskab og sekretariat, har skubbet datoen for det færdige resultat.

Kunne have været klar før

Men nu er datoen sat for offentliggørelsen til april. Det betyder, at de tre politikere fra henholdsvis Naleraq, Demokraatit og Siumut, der er tilbage i kommissionen skal arbejde hurtigt, for at få de sidste ting på plads.

- Vi har lagt meget arbejde i forfatningen de seneste år, så jeg mener, det er realistisk at få det klar til 1. april, siger Ineqi Kielsen til Sermitsiaq.AG.

Formanden mener faktisk, det kunne være sket før.

- Jeg mener personligt godt, at vi kunne have afleveret tidligere. Hvis nogen mener, det bliver på bekostning af kvaliteten, så er det op til befolkningen, Inatsisartut og Naalakkersuisut at have de kritiske øjne på vores udkast.

Kører på finanser fra sidste år

Han er dog mindre glad for, at de seks tilforordnede i kommissionen ikke er med i arbejdet mere.

- Det er ærgerligt, at de ikke kan være med, for de har institutionel hukommelse. Flere har været der længere tid end sekretariat og medlemmerne. De har stor viden og erfaring med landets administration og lovudvikling.

Der var afsat en bevilling på 5,7 millioner kroner til kommissionen og sekretariatsidste år til at færdiggøre arbejdet. Der er ikke afsat penge på finansloven oi år, og det er ubrugte midler fra sidste år, der skal hjælpe kommissionen i mål.

Hvordan de sidste penge anvendes er helt op til formanden for forfatningskommissionen, oplyser Naalakkersuisut.

Håber på debat om forfatningen

Da kommissoriet blev ændret i 2021 blev delen omkring borgerinddragelse skrevet ud, og det betyder, at der ikke har været borgerinddragelse de sidste par år, men det håber formanden at der bliver gjort noget ved, når udkastet bliver præsenteret for offentligheden.

- Jeg håber virkelig det her kan skabe noget debat. Min eneste bekymring vil være hvis ikke folk får lov at diskutere den. Jeg håber også, at det gennem debatten bliver mere tydeligt for befolkningen, hvilke rettigheder og hvilke pligter man som borger har i samfundet.

Der vil også være anbefalinger til Inatsisartut om, hvordan arbejdet skal fortsætte, oplyser Ineqi Kielsen.