Ilulissat

Efter forlis: Omkomne er to mænd og to kvinder

De omkomne ved Ilulissat er endnu ikke endelig identificeret. Eftersøgning efter flere nødstedte og båd fortsætter

Omkomne i Ilulissat
Ligene af de omkomne er blevet bragt til Ilulissat med en Targa-båd

Det var to mænd og to kvinder, der blev fundet omkomne ved den nedlagte bygd Appat ved Ilulissat onsdag morgen. Der er ikke fundet andre nødstedte eller nogen båd ved eftersøgningen hele natten og formiddagen.

Læs: Fire omkommet ved Ilulissat

Politiet og sygehuset i Ilulissat arbejder stadig på at få fastlagt identiteten på de fire omkomne.

- Vi kan på nuværende tidspunkt kun sige, at de omkomne er to mænd og to kvinder. Vi kan ikke sige noget om deres alder eller nationalitet på nuværende tidspunkt, siger chefanklager hos politiet i Grønland Morten Nielsen til Sermitsiaq.AG.

Politiet i Ilulissat modtog meddelelse fra Aasiaat Radio tirsdag aften om, at der var blever modtaget et mayday-signal fra en båd, der var ved at synke ved Appat nord for Ilulissat. Der blev startet en eftersøgning med helikopter, både og skibe, uden at båden blev fundet. Men ligene af de omkomne blev fundet ved en strandkant i nærheden af Appat onsdag morgen.

Læs: Tre personer druknet nær Uummannaq - tre reddet

- Nu får vi også assistance fra Arktisk Kommando i Kangerlussuaq, der vil overflyve området, siger Morten Nielsen.

Læs: Formodet drukneulykke ved Maniitsoq

Powered by Labrador CMS