Forhøjet torskekvote er del af større studehandel

Opdateret 15.58

Der gik hårde forhandlinger internt i naalakkersuisut forud for forhøjelsen af torskekvoten på 8.000 tons. Forhøjelsen var nemlig ikke ligefrem Demokraternes kop the. Det erfarer sermitsiaq.AG af kilder tæt på forhandlingerne.

Torskekvote forhøjes med 8.000 tons

På regeringsmødet onsdag lykkedes det så partiformændene Kim Kielsen (S) og Randi Vestergaard Evaldsen (D) at nå frem til et kompromis.
Kritikken af kvoteforhøjelsen bunder i en generel utilfredshed med den førte fiskeri og fangstpolitik, som efter Demokraternes opfattelse i for høj grad er præget af tilfældigheder.

LÆS: Pinngortitaleriffik frygter dårligt fiskeri allerede næste år

Slut med kvotefrie zoner
Derfor har partiet krævet, at få sat et tydeligt aftryk på fiskeripolitiken, hvis de skulle gå med til forhøjelsen af torskekvoten.
Demokraterne har forhandlet sig frem til, at de kvotefrie zoner for hellefisk bliver afskaffet.
Naturinstituttet og Fiskerirådet vil blive inddraget i udarbejdelse af planen for at lade de kvotefriezoner indgå i det almindelige kvotesystem.

Ikke flere kvoteforhøjelser
For torskens vedkommende skal gydeområderne holdes fri for fiskeri. Derudover er det aftalt, at torskekvoten ikke bliver forhøjet yderligere til næste år.
Målsætninger skal samles i nye administrerbare forvaltningsplaner for torsk og hellefisk. Forvaltningsplanerne skal søge at inddrage hensyn til helårsbeskæftigelse på landanlæggene.

Beskyttelse af lomvie
Der skal desuden indføres en forvaltningsplan for fangsten af lomvie, således at denne fremadrettet kan foregå på et biologisk bæredygtigt grundlag. Det er målet, at denne forvaltningsplan skal forelægges Naalakkersuisut snarest muligt og have virkning fra og med 2017.

Som et sidste punkt skal der arbejdes for flere penge til Pinngortitaleriffik.