Gå til hovedindhold

Forhandlinger mellem Air Greenland og Dansk Metal er fortsat i gang

Lørdag morgen forhandler de to parter stadig i Forligsinstitutionen i Danmark.

Mange menneskers påskeferie er i øjeblikket på spil i forhandlinger mellem Air Greenland og Dansk Metal, som skal forsøge at blive enige om en ny overenskomst for selskabets flymekanikere.

De to parter har nemlig varslet henholdsvis lockout og strejke, hvis ikke der opnås en aftale. Det vil betyde en nedlukning af stortset al flytrafik mellem Danmark og Grønland samt internt i Grønland kort før påske.

Fredag i denne uge mødtes de to parter i Danmark i Forligsinstitutionen, som har til opgave at afsøge mulighederne for en løsning på konflikten.

LÆS OGSÅ: Air Greenland: Konflikt vil ramme samfundet hårdt

Parterne må ikke udtale sig om forhandlingerne mens de står på. Men Ole Rosschou fra Dansk Metal kan dog bekræfte, at forhandlingerne fortsat er i gang lørdag middag dansk tid. 

Forhandlingerne begyndte fredag formiddag, og når de fortsat er i gang, betyder det groft sagt, at de to parter stadig har noget at tale om, og at det stadig er muligt at finde en løsning.

Dansk Metal har varslet strejke for to mekanikere på atlantruten fra 9. april. Det har fået Air Greenland til at varsle lockout af alle selskabets flymekanikere fra 11. april.

LÆS OGSÅ: Fagforbund varsler strejke mod atlantruten
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER