Forhandlinger med langtrækkende konsekvenser i Grønland er på vej
Det nye regeringsgrundlag fremrykker Danmarks øgede investeringer i Forsvaret, og inden for kort tid går forhandlinger i gang om et nyt forsvarsforlig, som efter al sandsynlighed får langtrækkende konsekvenser i Grønland, vurderer lektor.
En ny dansk regering er blevet sat i søen, og statsminister Mette Frederiksen har brugt rekord lang tid på at forhandle regeringenet og et dertilhørende regeringsgrundlag på plads.
Grundlaget rummer knap to sider om Grønland og Rigsfællesskabet, og det er en tilbagevenden til normen og også et stærkt signal, siger lektor og leder af Nasiffik - Center for Udenrigs- & Sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Rasmus Leander Nielsen.
- Det sender et klart signal om, at Rigsfællesskabet vægtes højt.
- Den socialdemokratiske etpartiregering lavede et forståelsespapir, hvor det var meget kortfattet og marginalt, hvad der stod om Grønland og Arktis. Nu er vi tilbage med et grundigere og længere regeringsgrundlag.
Vigtige forhandlinger tæt på
Med regeringsgrundlaget nedfældet kan det nu gå stærkt, og Naalakkersuisut kan godt berede sig på snarlige forhandlinger om forsvaret i Grønland, vurderer Rasmus Leander Nielsen.
- Der kommer hurtigt til at pågå ret vigtige forhandlinger om det forsvarsforlig, som måske rækker over de næste ti år. Danmark vil hurtigere hæve sit Nato-bidrag, hvor Danmark har haltet bagefter i årrække, forklarer han.
Han hæfter sig ved, at der i regeringsgrundlaget fortsat er et signal om, at de her ting skal ske i tæt samarbejde med Naalakkersuisut.
- Det fremgår også tydeligt af dokumentet, at man vil bibeholde Arktis som et lavspændingsområde. Det har gået igen i de tiltag man har gjort de senere år, men det er betydeligt sværere, efter de ting vi har set i år med Ukraine-invasionen og pausen i Arktisk Råd og så videre, siger Rasmus Leander Nielsen.
Militære investeringer og lavspænding?
Det naturlige spørgsmål er så, hvordan Danmark kan investere en masse penge i forsvaret i Arktis og stadig sige, at det skal være et lavspændingsområde?
- Det er, hvad vi forskere kalder sikkerhedsdilemmaet. Man prøver at skabe mere sikkerhed for os selv, men det kan byde ind til, at konflikten med Rusland udvikler sig, siger Rasmus Leander Nielsen.
Han forventer, at forsvarsinvesteringerne her i landet vil komme til at handle om bedre overvågning, hvilket er et mere defensivt tiltag, end hvis der skulle installeres en masse militært isenkram.
Naalakkersuisut skal vide, hvad de vil
Senest der blev landet et stort forlig om forsvaret i Grønland var, da Folketinget vedtog den såkaldte arktiske kapacitetspakke til 1,5 milliarder kroner. Både Grønland og Færøerne havde dog betydelige forbehold overfor indholdet af pakken. Om historien vil gentage sig med forsvarsforliget, vil lektoren ikke spå om:
- Regeringsgrundlaget sender et signal om et tæt samarbejde, men det er gået igen i en årrække, og så bliver man overrasket over, at der kommer de her knaster, som man tænker burde kunne undgås, siger Rasmus Leander Nielsen.
Han tilføjer, at det også er særdeles vigtigt, at Naalakkersuisut får gjort sig klart, hvad man vil have ud af forhandlingerne.
- Der er kommet meget mere fokus på forsvaret, og der er en større velvilje og forståelse fra Grønlands side, i forhold til at det ikke er nok at have en kystvagt, der sejler op og ned ad kysten. Det er også nogle større ting på spil i de her år, vurderer Rasmus Leander Nielsen.
Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen kommer som forsvarsminister til at stå i spidsen for forhandlingerne.