Forfatnings-opgave: Hvem er det grønlandske folk?

Det var ikke nok at lave et grundlag, et såkaldt kommissorium, for den kommende Forfatningskommission version 2.0.

Et fem sider langt dokument pinder forudsætningerne ud for den opgave, som påhviler kommissionen. Et tydeligt bevis på, hvorfor arbejdet med at strikke et nyt kommissorium sammen har taget knapt et år.

Forudsætnings-papir

Da Naalakkersuisut tilbage i 2017 egenhændigt fremlagde et kommissorium var der ikke udarbejdet et ”forudsætnings”-papir, hvor det politiske system får mulighed for at indhegne og definere arbejdet.

Sermitsiaq.AG er i besiddelse af papirerne. Redaktionen har valgt at publicere hele kapitlet, der hedder: Forfatningskommissionens betænkning

Her kan du ordret læse betænkningen:

Citat:

“I forslaget til kommissorium opereres der med en række begreber, der skal afklares, for at kunne etablere en forfatning. Det afgørende i denne sammenhæng er en klar afgrænsning af selve landet og dets statsborgere.

Afgrænsningen af nationen Grønland er forudsat i Selvstyrelovens anerkendelse af det grønlandske folk i henhold til Folkeretten og henvisningen til, at højhedsretten til landet følger den suveræne stat.

Men begrebet ”det grønlandske folk” er aldrig blevet defineret i forhold til et kommende statsborgerskab, hvilket bliver kommissionens opgave.

Det grønlandske folk kan defineres på forskellige måder. Derfor ønskes der en diskussion om det grønlandske folk, både ud fra en juridisk og en identitetsskabende vinkel, med inddragelse af hele det i Grønland boende folk.

I Forfatningskommissionens borgerinddragelse og dialog med befolkningen skal der være særlig opmærksomhed på, at kommissionen hører borgerne i Qaanaaq-regionen og borgerne i Østgrønland om kommissionens arbejde.

Ligeledes skal der være opmærksomhed på de minoriteter, der befinder sig i landet af både etnisk, religiøs og kønsrelateret og anden art, således at disse via forfatningen beskyttes mod diskrimination og sikres de samme rettigheder og pligter som alle andre. Også sproglige dialekter kan i denne sammenhæng overvejes beskyttede.

Den identitetsskabende tilgang forstås som forsøget på at reflektere over, hvem det grønlandske folk er, og hvad nationen Grønland bør være. Diskussionerne, debatterne og refleksionernes formål er, at søge at gøre det muligt for alle beboere i Grønland at identificere sig med, og skabe et fællesskab omkring en samlet ide om nationen Grønland.

Forfatningskommissionen arbejder med et perspektiv, der i princippet er tidsubegrænset.

Det vil sige, at forfatningen vil skulle skabe rammer for fremtidige afgørelser, som ingen nulevende personer hverken vil komme til at opleve eller kunne forudse. Arbejdet forudsætter, at Grønland er en selvstændig stat.

Der er i denne sammenhæng således ikke behov for at forsvare eller definere sig i forhold til en kolonial fortid.

Kommissionen skal, i forbindelse med kommissoriet, udarbejde en betænkning, hvor baggrunden for kommissionens stillingtagen til en række principielle problemstillinger forventes afdækket. Det drejer sig om problemstillinger såsom (men ikke begrænset til):

• Afgrænsningen af staten Grønlands grænser
• Hvem er de kommende grønlandske statsborgere?
• Hvorledes sikres borgernes frihedsrettigheder?
• Hvordan sikres minoriteternes rettigheder?
• Hvilke pligter kan staten pålægge borgerne?
• Hvordan skal det politiske system indrettes og ud fra hvilke værdier?
• Hvorledes skal sprogets stilling i samfundet defineres?”

Citatslut

Vittus: Bred opbakning

Om de største forandringer i det nye kommissorium og forudsætnings-papir siger den ressortansvarlige for Forfatningskommissionen, Naalakkersuisuq for Finanser Vittus Qujaukitsoq til Sermitsiaq.AG:

- Den største forandring er vel nok, at vi nu er enige om, at der skal arbejdes med en forfatning, som kan træde i kraft den dag, hvor Grønland bliver selvstændig. Og at der er etableret en meget bred opbakning bag dette arbejde. Det er mit klare indtryk fra bl.a. borgermøderne på kysten, at der en stor folkelig interesse i dette arbejde, og derfor gælder det om, at få kommissionen endeligt udpeget og komme i gang.

Senest i dag fredag skal samtlige partier indstille to kandidater – en mand og en kvinde – til Forfatningskommissionen.