Forfalsket Bagger-brev skal så splid mellem Grønland og Danmark
Dagbladet Politiken er kommet i besiddelse af forfalsket brev, som skal se ud som om Ane Lone Bagger har skrevet til en amerikanske senator om en fælles plan om hurtig grønlandske selvstændighed.
Et forfalsket brev, der ser ud som det er afsendt af naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger (S) skal give indtryk af, at Grønland og USA i fællesskab arbejder på en hemmelig plan om grønlandsk selvstændighed. Det skriver Politiken.
Brevet er skrevet på brevpapir med Naalakkersuisuts brevhoved og fremstår som det var underskrevet af Ane Lone Bagger. Det skulle være stilet til senator Tom Cotton, som har været central i Donald Trumps planer om at købe Grønland.
De falske brev indledes med at skrive om tættere handelsforbindelser, fælles sociale- og handelsprojekter samt sikkerhedspolitisk samarbejde.
- Den succesfulde gennemførelse (af samarbejdsprojekterne) vil utvivlsomt være afhængig af graden af integration mellem USA og Grønland, hedder det i brevet.
Hurtig folkeafstemning om selvstændighed
Herefter kommer en helt central passage.
- Vores regering vil fjerne de juridisk og politiske hindringer på denne vej og hurtigst muligt organisere en folkeafstemning om Grønlands uafhængighed fra Danmark.
Det fremgår også, at USA har indvilliget i at betale for omkostningerne ved folkeafstemningen, samt at Grønland skal få status af en form for uafhængigt territorium. Af konteksten fremgår det, at på en eller anden måde skal være med tilknytning til USA.
Forfalskningen er ifølge Politiken dukket op på de sociale medier Reddit og Indybay.
Major og militæranalytiker Steen Kjærgaard fra Forsvarsakademiet mener, at brevet er mere og andet end en grov spøg. Han peger på at det virker ‘mest oplagt’ at Rusland står bag.
- Det er måske ikke direkte en statslig aktivitet, men der er jo mange måder, som nogle kræfter kan gå Ruslands ærinder på, siger han videre til Politiken.
- Forsøg på at splitte Danmark og USA
Han vurderer, at det ligner et fake-news-angreb med det formål at så splid indenfor Rigsfællesskaber, men i høj grad også mellem Danmark og USA.
- Danmark er en af USA’s nærmeste allierede, og at kunne splitte Danmark og USA vil være en stor bedrift. Her udnytter man Arktis til et større mål nemlig splittelse i Vesten og inden for Nato, siger han videre til Politiken.
Departementet for udenrigsanliggender bekræfter overfor Politiken, at man kender til brevet samt at der er tale om en forfalskning.
Læs hele sagen:
-
Baggerimit allagaritittuusaarneqartut Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni avissaartuutsitsissapput
-
Minister vil ikke give forfalsket grønlandsk brev opmærksomhed
-
Ministerip allakkat eqqunngitsut alaannaqqugai
-
Rusland allakkanut ilumuunngitsunut akulerussimannginnerarpoq
-
Rusland afviser indblanding i falskt brev
-
Snusfornuft er det bedste forsvar mod fake news angreb
-
Silatusaarneq nutaarsiassanut ilumuunngitsunut illersuutissaavoq pitsaanerpaaq
-
Falskt brev meldt til politiet
-
Allakkat ilumuunngitsut politiinut suliassanngortinneqartut
-
Målet var en forskruet debat