Foreningen Grønlandske Børn fylder 95

14. januar fyldte Foreningen Grønlandske Børn 95 år.

- Vi har ikke brugt en masse kræfter på at fejre 95-årsdagen, vi gemmer kræfterne til vi kan fejre 100-års-jubilæum. Men en 95-års-fødselsdag er en god anledning til at kigge tilbage, siger generalsekretær Puk Draiby i et nyhedsbrev.

Foreningen har sin rødder i præsten Jens Chemnitz' rejser rundt i Grønland.

Beretningen om børn med brug for hjælp kom ikke mindst fra den grønlandske præst Jens Chemnitz. Han mødte på sine rejser i tiden omkring 1. Verdenskrig forældreløse, der grædende høstede lyng i forsøg på at stille sulten. Præstens beretninger gjorde indtryk, på en delegation fra Rigsdagen, som var på rejse i Grønland i begyndelsen af 1920’erne. Delegationens rejse førte til etableringen af det, som oprindelig hed ‘Foreningen til Hjælp for Grønlandske Børn’

Børnesanatorier

Foreningen Grønlandske Børn kunne derfor begynde sit virke 14. januar 1924 – og allerede året efter åbne sit første børnesanatorium i Sukkertoppen, som Maniitsoq hed dengang. Her kunne børn ramt af tuberkulose komme sig.

I 1929 opførte Foreningen Grønlandske Børn så verdens nordligste børneinstitution, et børnesanatorium i Umanak – som vi i dag staver Uummannaq.

- Vi kan se, at man meget hurtigt var optaget af, at børnene ikke kun skulle have sul på kroppen. Men også vokse op til at blive det, man omtalte som ‘nyttige borgere’. Sådan formulerer vi os ikke i dag, men når Foreningen Grønlandske Børn i dag har fokus på projekter, som fremmer lysten til uddannelsen, så handler det jo om evnen til at bidrage positivt – for egen og for Grønlands skyld, siger Puk Draiby.

Stadig behov for foreningen

Siden kom flere sanatorier til, og foreningen stod også for etableringen af landets første vuggestuer. Væresteder for unge kom til i nyere tid, og senest gælder det blandt andet udbredelsen af børnebisidderordningen Najorti til hele landet.

- I forbindelse med 95-års-dagen tog vi os tid til at kigge lidt bagud, også selvom vi normalt bruger alle kræfter på nutid og fremtid. Man kunne måske have ønsket sig, at vi efter næsten hundrede års arbejde ikke længere var nødvendige. Men det er vi desværre. For selvom der kom rimeligt styr på tuberkulosen, så har grønlandske børn brug for andre typer af håndsrækninger i dag. Til at komme godt gennem egen børnesag. Til at trives med en uddannelse langt væk hjemmefra. Til at begå sig i en global verden, siger Puk Draiby.