Forening går ind i sag om vaccinekrav til brandmænd

Der er tale om ikke bare én men hele to sager, hvor personale i beredskabet er blevet sendt på orlov grundet manglende vaccination. Det fremgår af et åbent brev som Forening for Deltidsansatte Brandfolk har fremsendt til Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester.

Beredskabet i Nuuk har sendt to medaerbejdere på orlov fordi de ikke vil vaccineres. Foreningen for deltidsbrandmænd mener det er lovbrud.

I en skrivelse til brandfolkene den 24. januar i år fra viceberedskabschef i Kommuneqarfik Sermersooq, Jens Mikkelsen, fremgår det, at kommunen har besluttet, at visse jobfunktioner vil kræve, at medarbejderne er vaccineret.

- En af disse jobfunktioner er brandpersonale. Som følge heraf kræves det at alle brandpersonale skal have påbegyndt vaccination d. 4. februar, står der blandt andet.

Mener det er lovbrud

Skrivelsen har ifølge formanden ført til, at to medarbejder er blevet sendt på ufrivillig orlov. Den ene har været smittet med Covid-19 i januar og er derfor immun for smitte de følgende 12 uger, men det har ikke ændret hjemsendelsen.

Formanden for Kalaallit Nunaanni Qatserisartut Peqatigiiffiata
(Landsdækkende Forening for Deltidsansatte Brandfolk), Poul Olsen, er lang fra tilfreds med den udmelding.

- Vi vil fra KaNuQaPe kræve kraftigst at denne beslutning skal trækkes tilbage. Denne beslutning er meget alvorligt lovbrud. Hverken Grønland eller Danmark har indført vaccinekrav, da dette kun er anbefaling. Derfor kan man ikke afskedige medarbejder med vaccinemangel som begrundelse, påpeger formanden.

Han vil gerne vide, hvor kommunen har fundet lovhjemmel til at indføre vaccinekrav, hvis det rent faktisk er tilfældet.

Direktør for Anlæg og Miljø i kommuneqarfik Sermersooq, Hans Ulrik Skifte, har til Sermitsiaq.AG oplyst, at det er en fejl, at de pågældnede brandmænd er sendt på orlov og understreger, at det aldrig har været kommunens politik at afskedige medarbejdere på baggrund af deres vaccinationsstatus. Direktøren vil selv kontakte brandmanden og undskylde episoden.

Bør få konsekvenser for ledelsen

Formanden for brandmændende skriver videre, at foreningen er bekendt med at to brandfolk, som ikke er vaccineret, der er blevet tvunget til at tage orlov fra deres arbejde i beredskabet.

-Vi vil kalde det personforfølgelse, tilsidesættelse af ikkevaccinerede
medarbejdere, og det er usmageligt, uacceptabel og grotesk, og vi anser
det som meget dårlig ledelsestil, lyder det hårdtslående budskab.

Kommunen har begrundet sagen med en fejl i kommunikationen mellem kommune og beredskab

Foreningen mener, at hændelserne bør få konsekvenser for ledelsen i beredskabet:

- Så stor en fejltagelse fra ledelsen skal kunne have konsekvens. Vi kan se her, at Kommuneqarfik Sermersooq Brandvæsnets renommé er ødelagt, og dette skal forbedres med det samme.

Powered by Labrador CMS