Forebyggelse samles under én hat

De forskellige forebyggende indsatser fra Naalakkersuisut skal samles under navnet PAARISA.

Hidtil har de forebyggende indsatser ligget spredt, således, at den del har ligget i departementet for sundhed, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, i Socialstyrelsen samt i Allorfik.
Nu vil Naalakkersuisut styrke den samlede forebyggende ved at samle det hele i Socialstyrelsen under navnet PAARISA.

Den nye forebyggelsesenhed skal koordinere forebyggende indsatser og skal især styrke samarbejdet med kommunerne gennem tværfaglige initiativer.

- Naalakkersuisut skal understrege, at en samlet enhed ikke løser de store udfordringer, vi står med på social- og sundhedsområdet. Enheden skal understøtte vores fælles ansvar for at medvirke til en positiv udvikling i samfundet, siger naalakkersuisoq for sundhed og sociale anliggender, Martha Abelsen (S) ifølge en pressemeddelelse.

- Jeg er overbevist om, at vi gennem en målrettet og koordineret indsats kan gøre mere for vores børn og unge og for familierne. Det er nødvendigt at synliggøre, at arbejdet med at skabe trivsel og livskvalitet er noget, vi ejer sammen på tværs af Selvstyre, kommuner og civilsamfund, og det skal den nye forebyggelsesenhed medvirke til.
Socialstyrelsen skiftet navn til Styrelsen for Forebyggelse og Sociale forhold - Pitsaaliuinermut Isumaginninnermullu Aqutsisoqarfik.

Den nye PAARISA enhed blev oprettet den 1. marts.

Powered by Labrador CMS