Gå til hovedindhold

Forældre: Giv bedre arbejdsforhold til pædagoger

En forældregruppe i en integreret daginstitution har valgt at tage kampen op mod hvad der efter deres mening er ringe arbejdsvilkår for pædagogerne. De ønsker mere faglært personale.

Forældrene til børn, i en integreret daginstitution i Nuuk er bekymrede, når de afleverer deres børn om morgenen.

Ifølge forældrene er personalet hårdt presset på grund af underbemanding, konstant personalemangel og løbende udskiftning af ustabile vikarer. Svingdørene i vuggestuerne gør forældrene utrygge, og de mener ikke, at sådanne forhold giver trygge børn:

- Vi oplever ofte som forældre at aflevere og hente vores børn ved personale, vi ikke kender. Hvor utrygt må det være for et vuggestuebarn at blive passet af personale, der ikke kender børnenes rutiner og ikke engang kender deres navn, spørger forældregruppen fra institutionen i Nuuk.

Bryder loven

Forældregruppen, hvor Inaluk Heilmann er talsmand, ønsker bedre forhold for pædagoger. Bedre forhold for pædagoger vil også give trygge børn, mener hun.

- Det er blevet utrygt at aflevere vores børn. Vi ved, at de faste medarbejdere som vores børn kender og er trygge ved gør deres allerbedste, men trods dette er det ikke nok. Og det er uforsvarligt at holde institutionen i gang, da de bryder lovgivningen ved ikke at overholde normeringen i henhold til loven. Der har været dage, hvor en medarbejder har ansvar for 14 vuggestuebørn alene, lyder det fra forældregruppen.

Sermitsiaq.AG har forelagt forældrenes kritik til forvaltningen for børn og skole i Kommuneqarfik Sermersooq:

- Vi er meget enige med forældregruppen i at børnene er det dyrebareste, vi har i Grønland. Derfor arbejder vi også hele tiden hårdt med at skaffe mere personale til daginstitutionerne – og i særdeleshed uddannet personale. Særligt her efter sommerferien har vi været presset, da mange af vores tidligere vikarer er startet på uddannelse. Vi er dog i fuld gang med at ansætte uddannede pædagoger i pædagogstillingerne, men har endnu ikke fået besat alle stillinger, lyder det fra direktør for forvaltning for børn og skole, Lone Nukaaraq Møller i et skriftligt svar.

Ønsker bedre vilkår

Forældregruppen har netop nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde for tiltag, der kan gøre forholdene bedre for pædagogerne. Blandt andet ønsker de bedre løn for pædagoger, så daginstitutioner kan tiltrække mere kvalificered arbejdskraft.

De oplyser, at de er opmærksomme på de igangværende lønforhandlinger for pædagoger, og ønsker klare forbedringer både lønmæssigt og i forhold til arbejdsvilkår.

- Vi er vidende om, at det også foregår andre steder i vores kommune, og der må iværksættes indsatser, der har til formål at styrke dette i en meget nær fremtid. Ledelsen kan ikke løfte denne opgave alene, men har derimod brug for støtte fra et højere sted. Dette virker ikke til at være tilfældet.

- Hvis pædagoger ikke bliver set i vores samfund som mennesker, der er værdsat med god løn og gode arbejdsvilkår, hvordan skal de så kunne gå på arbejde og føle at det er meningsfuldt og kunne udvikle vores børn socialt, fysisk og psykisk? Støt kampen om at give mere i løn og bedre arbejdsvilkår til dem der passer det aller dyrebareste Grønlands fremtid, skriver forældregruppen.

Boligsag: Naalakkersuisut udlejer med underskud
Selvstyret benytter selv den boligmodel, som Kommuneqarfik Sermersooq angribes for.
Spildolie gemmer på stor gevinst for samfundet
Sermersooq Affaldscenter vil gå i dialog med borgere og virksomheder for at sikre en korrekt håndtering af spildolie. Forskellen på ukorrekt og korrekt håndtering går fra en økonomisk og miljømæssig...
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER