Forældre forarget over skole med skimmelsvamp
Det kan ikke gå hurtigt nok med at renovere folkeskolen i Maniitsoq, Kilaaseeqqap Atuarfia, mener forældre i Maniitsoq. Renoveringsarbejdet er i gang, oplyser Qeqqata Kommunia.
Seks klasseværelser i Kilaaseeqqap Atuarfia i Maniitsoq er blevet lukket, fordi lokalerne er hårdt ramt af skimmelsvamp.
Området, som er den lavere bygning af skolen, er lukket, da dets loft er ramt af skimmelsvamp.
Forældrene til eleverne i skolen er bekymret for, at skimmelsvamp i folkeskolen vil gå ud over elevernes sundhed.
Forældrene er ikke trygge ved at sende deres elever til skolen, når skoleåret 2022/2023 starter den 29. august, oplyser to forældre, Nikolanguak Lyberth og Elisabeth Larsen i et åbent brev, der er sendt til borgmester Malik Berthelsen, MIO, skolebestyrelsen i Maniitsoq og Naalakkersuisoq for uddannelse Peter Olsen.
Nødvendig renovering
Men det er på opfordring af skolebestyrelsen i Kilaaseeqqap Atuarfia, at indeklimavurderingen er udført, og planen for renovering gennemført, viser mødereferater fra kommunalbestyrelsens udvalg for uddannelse.
Uddannelseschef i Maniitsoq, Anna Heilmann oplyser til Sermitsiaq.AG, at skolen har lejet forskellige lokaler til klasserne siden juni. Forældrene til skolens elever skal også indkaldes til et informationsmøde omkring renoveringen, før skolestart den 29. august, oplyser uddannelseschefen.
I et af mødereferater fra den 3. juni fremgår det, at hele renoveringsarbejdet forventes at strække sig over to til tre år.
Uddannelseschef i Maniitsoq, Anna Heilmann oplyser til Sermitsiaq.AG, at skolen arbejder på løsninger til skolestart, men at der vil være permamente lokaleløsninger i tandklinikken, når tandklinikkens lokaler flyttes til sundhedsvæsenets bygning til efteråret.
Regning ventes endnu
Ifølge mødereferaterne er der afsat i alt 71,1 millioner kroner til renovering af Atuarfik Kilaaseeraq i perioden 2018-2024. Der er endnu ikke udarbejdet et byggeprogram vedrørende renoveringen, og bevillingen er derfor budgetoverslagsrammer.
Udover renovation og rengøring af de skimmelsvampramte klasseværelser er kommunen i gang med at udskifte døre og branddøre i skolen. Samtidig renoveres gymnastiksalen, mens nye ventillationer og luftrensere også installeres.
- Det er bæredygtigt, at kommunen etablerer bedre arbejdsmiljø for ansatte og elever på skolen. Ved renovering vil der ske forbedring af isoleringen, så bygningen kan overholde dagens krav til energiramme, lyder det i kommunalbestyrelsens referat.