Forårssamlingen: Rørt til tårer

Coronakrisen har sat sig dybe spor i samfundet. Og i politikerne.

Forårssamlingen – i skyggen af corona-krisen.

En bevæget Kim Kielsen måtte kæmpe for at holde tårerne tilbage, da han fra talerstolen afsluttede maratondebatten onsdag i Inatsisartut om Covid-19-situationen og den gradvise genåbning af landet.

Han talte uafbrudt i 15 minutter; stemmen begyndte at dirre, da han kom ind på de menneskelige omkostninger. Blandt andet at familier ikke har kunnet omgås hinanden. At bedsteforældre og børnebørn eksempelvis har måttet undvære nærkontakten:

- Der har været utrolige stærke følelser på spil i denne tid. Jeg ved, at I alle har haft hjertet med i denne situation, sagde formanden for Naalakkersuisut.

Forinden havde han taget tilhørerne med ind i selvstyrets maskinrum, hvor de vigtige samfundsbeslutninger er blevet truffet siden marts:

- Selvfølgelig har jeg tænkt utroligt mange tanker. Jeg har bedt for samfundet. For alle de mennesker, jeg holder af; mine medborgere, forklarede landsstyreformanden.

Du kan læse mere om debatten i forårssamlingen i avisen AG - få adgang her:

Powered by Labrador CMS