Færøerne
Folketingsmedlem undrer sig over flagdag
Danmark har valgt den forkerte dag til at fejre Færøerne, mener Magni Arge
Den 29. juli flager det officielle Danmark for Færøerne.
Flaget Merkid ryger til tops i forbindelse med nationaldagen Olai, der fejres den 28. og 29. juli.
Læs: Nu flager det officielle Danmark for Grønland og Færøerne
Valget af flagdag undrer i midlertid det færøske medlem af Folketinget for Det Republikanske Parti, Magni Arge, oplyser DR.
25. april
- Det færøske flag repræsenterer Færøerne og kun Færøerne. Det danske flag repræsenterer Danmark og i dansk optik også Kongeriget. Olai har udviklet sig til en national fest, men den 25. april er vores flagdag. Historisk har det sine rødder i, at verdensamfundet (Storbritannien og dets allierede) anerkendte vores flag den 25. april i 1940, for netop at kunne skelne mellem hvad var dansk, og hvad der var færøsk, siger Magni Arge ifølge DR.dk.
Forkert dato
Han mener, det er forkert, at regeringen har valgt en anden dag end den færøske flagdag.
- Jeg vil selvfølgelig værdsætte, at offentlige danske institutioner hejste det færøske flag på vores flagdag den 25. april på samme vis, som man gør på eksempelvis de nordiske landes nationaldage eller ved statsbesøg, siger han.
Regeringen besluttede i marts, at der både skulle flages med Erfalasorput og Merkid i forbindelse med Grønlands og Fæøernes nationaldage.