Folketingsmedlem om åbningstale: Det er historisk og en kæmpe sejr

Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (S) er rørt over, at Mette Frederiksen talte om Danmarks fortid som kolonimagt under åbningstalen i Folketinget. Politikeren melder sig desuden klar til at kæmpe for endnu en valgperiode i Folketinget.

- Det er en kæmpe sejr, at vi er nået så langt, at selv en statsminister kan udtale sig om kolonihistorien og anerkende, at der har blevet begået synder over for Grønland, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

- Det blev jeg virkelig rørt over. Det er en historisk udtalelse, at en statsminister anerkender det, og det giver mig håb.

- Det giver mig håb, fordi hvis man ikke kan anerkende de dårlige ting, der sket i fortiden, bliver det svært at genopbygge et forhold, lyder det fra folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam, der reagerer på statsminister Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget.

Under tirsdagens åbningstale udtrykte statsminister Mette Frederiksen sig meget direkte om Danmarks og Grønlands fælles fortid:

- Danmark er en tidligere kolonimagt. Og vi har påført ikke mindst Grønland nogle dybe sår, lød det blandt andet fra statsministeren.

Synet på fortiden har rykket sig

Og udtalelsen gør altså stort indtryk på Siumuts folketingsmedlem, som mener, den er et udtryk for, at tingene har rykket sig den seneste valgperiode:

- Jeg kan give det eksempel, at den gang jeg skulle holde min første tale i Folketinget, og jeg skulle tale om Danmarks kolonihistorie, der vidste jeg, at det ville få salen til at reagere voldsomt.

- Det var ikke være særlig populært, og der var ikke nogen fra folketingssalen, der ville snakke så åbent om Danmarks kolonihistorie, siger Aki-Matilda Høegh-Dam og fortsætter:

- Det er en kæmpe sejr, at vi er nået så langt, at selv en statsminister kan udtale sig om kolonihistorien og anerkende, at der har blevet begået synder over for Grønland.

Stadig ikke ligeværdige

Hun mener, at hun selv har gjort sit:

- De adskillige samtaler jeg har haft i Socialdemokratiets gruppe og med statsministeren har båret frugt, og jeg havde ikke forestillet mig, at en statsminister ville stå og berøre emnet valgperiodens sidste åbningstale.

Spørgsmål: Er du enig i statsministerens vurdering af, at der blevet et mere ligeværdigt samarbejde i denne valgperiode?

- Ja, vi har rykket os langt, men kommer også fra et uacceptabelt udgangspunkt, og vi har stadig lang vej endnu. Der har været nogle gode trin, hvor Grønland og Færøerne skal deltage mere i udenrigs spørgsmål.

Klar til valgkamp

- Men der har været nogle tilfælde hvor Grønland har ønsket mere inddragelse. Men som sagt er vi kun lige begyndt.

Aki-Matilda Høegh-Dam har indtil nu været tilbageholdende med at meddele, hvorvidt hun er klar til endnu en periode i Folketinget. Valget forventes udskrevet onsdag eller torsdag, og politikeren siger nu, at hun er klar til at stille op:

- Jeg er klar til valgkamp, når valget udskrives, men der er nogle procedurer internt i partiet, som skal respekteres, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Hun blev valgt ved folketingsvalget i 2019 med 3.475 stemmer.

Powered by Labrador CMS