Folketinget: Fri sygehusbehandling sikret for grønlændere

Folketinget har enstemmigt vedtaget et lovforslag, der vil sikre personer fra Grønland og Færøerne samme adgang til akut og fortsat sygehusbehandling under midlertidigt ophold.

Danskere, der er i midlertidigt ophold i Grønland og på Færøerne har adgang til akut og fortsat behandling i grønlandske sygehuse. Det samme gjaldt ikke for grønlændere og færinger, der opholder sig midlertidigt i Danmark. Indtil nu.

Folketinget har nemlig vedtaget et lovforslag der sikrer personer fra Grønland og Færøerne samme adgang til akut og fortsat sygehusbehandling under deres midlertidige ophold i Danmark.

- Da Folketinget vedtog lov i marts 2019 om betaling for sygehusbehandling af personer uden bopæl i Danmark ærgrede det mig gevaldigt, at ingen var opmærksomme på, hvorvidt dette havde af betydning for grønlændere, specielt når folk med bopæl i Danmark kan få gratis sygehusbehandling i Grønland, udtaler folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam, Siumut efter afstemningen.

- Det glæder mig, at dialogen med sundhedsminister Magnus Heunicke har båret frugt og vi nu kan få lige forhold igen, uddyber hun.

Folketingets hjemmeside understreges det, at det betyder, at bopælsregionen eller staten fremover vil sende regningen for udgifter til færdigbehandlede patienter og patienter, der er indlagt på et hospice, til bopælskommunen. Bopælskommunen har herefter mulighed for mellemkommunal refusion.

Powered by Labrador CMS