Folkesundhed: Færre daglige rygere men flere svært overvægtige

En rapport af Statens Institut for Folkesundhed om folkesundheden i Grønland bliver fremlagt i dag. Der er både opløftende og nedslående konklusioner.

Der er færre, der ryger dagligt. Men også flere der er svært overvægtige i dagens Grønland.

Det viser en rapport, som bliver præsenteret i dag.

I alt deltager 2.529 i alderen 15 og 94 år, fra 12 byer og otte bygder.

Befolkningsundersøgelsen, der er den femte af sin slags siden 1993, har fokus på har fokus på levevilkår, livstil og sundhed, og er gennemført på vegne af Departementet for Sundhed.

Rapporten indeholder en lang række fund vedrørende brug af alkohol og hash, mental sundhed, rygevaner, kostmønstre og fysisk aktivitet samt en række forhold i opvæksten.

Der er også fund om andelen af kroniske sygdomme, overvægtige samt forekomst af diabetes og forhøjet blodtryk.

Godt på vej

Ifølge rapporten er der en række området, hvor der er sket en forbedring siden sidste undersøgelse, der skete i 2014.

- Der er færre dagligrygere, flere hjem med rygebegrænsning og flere, der spiser grøntsager dagligt: Der er også færre grønlændere, der har oplevet at mangle mad og mangle penge til mad, ligesom boligforholdene i Grønland er blevet bedre, skriver sdu.dk på deres hjemmeside.

Den forkerte vej

Der er dog andre områder, som kunne gå bedre.

- Der er eksempelvis sket et fald i andelen med godt selvvurderet helbred og en øget social ulighed, der er en stigende andel svært overvægtige, ligesom færre spiser fisk og flere, der drikker saft og sodavand, skriver sdu.dk.

Befolkningsundersøgelsen i 2018, som nu udkommer som en rapport, omfatter 19 af de 38 indikatorer for folkesundheden i Grønland relateret til de indsatsområder som er beskrevet i folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II.

Powered by Labrador CMS