Folkeskolen er ikke god nok

I sin første rapport har økonomisk råd udarbejdet et afsnit om uddannelse. For det første har rådet analyseret resultaterne i folkeskolen, for det andet har man analyseret to fødselsårgange og set hvor langt de er nået i uddannelsessystemet.

– Afgangsprøverne i 2009 viser, at en stor del af folkeskolens elever ikke har ret gode forudsætninger for en videregående uddannelse. De sproglig forudsætninger mangler, sagde formanden for Økonomisk Råd, professor Søren Bo Nielsen, onsdag, da rådets første årsrapport blev præsenteret i Nuuk.

Han understregede, at årsagen til resultatet ikke er manglen på ressourcer i folkeskolen. Standarden i folkeskolen er fin. Lærernormeringen er fin. Så der må være andre årsager til, at eleverne ikke opnår de rigtige forudsætninger.

Som eksempel på de manglende forudsætninger oplyste Søren Bo Nielsen, at i skriftlig engelsk har 38 procent fået 5 eller derunder. Og det er ikke godt nok. Til gengæld havde 88 procent af eleverne fået 6 eller derover i skriftlig grønlandsk og 69 procent havde fået 6 eller derover i skriftlig dansk.

Den anden del af undersøgelsen viste, hvor mange fra 1971 og 1976 årgangene som i 2006 havde fået en kompetencegivende uddannelse. Disse årgange var i 2006 30-35 år, og man kan se, hvad de var blevet til.

– Det viser sig, at under halvdelen havde fået en kompetencegivende uddannelse, oplyste Søren Bo Nielsen. Der er forskel fra by til bygd. For de, der kommer fra byerne, viser det sig, at 50 procent har fået en kompetencegivende uddannelse, mens af de, der kommer fra bygderne, var det kun 30 procent, der havde fået en kompetencegivende uddannelse, oplyste han.

Søren Bo Nielsen bemærkede, at tallene fra bygderne ikke er entydige. Der er stor spredning, og det kommer meget an på bygden, om eleverne har fået en kompetencegivende uddannelse. Nogle bygder ligger således over 50 procent, sagde han.

Samtidig viser undersøgelsen, at der er meget store gevinster ved at tage en kompetencegivende uddannelse.

– Der er en massiv fremgang i indtægter for dem, der har fået en kompetencegivende uddannelse. Så der er al mulig grund til at tage en uddannelse, tilføjede han.

Men igen er der forskel på by og bygd. Hvis man sammenligner en fra en bygd og en fra en by med samme uddannelse, er gevinsten højere fra ham, der kommer fra byen, end for ham, der kommer fra bygden.

– Vi kan se, at der er en massiv forskel på indtægterne, selv om de har fået samme uddannelse. På nogle uddannelser ligger gevinsten 20 procent højere for dem, der kommer fra byerne, end for dem, der kommer fra bygderne, mens det for andre uddannelsesområder er 10 procent.

Økonomisk råd anbefaler at denne undersøgelse følges op af nye undersøgelser, og at man altså om et par år undersøger, hvad der er sket med årgangene fra 1981 og 1986 for at se om der er sket en fremgang.

– De foreløbige undersøgelser for 1981 og 1986 årgangen viser, at der i 2006 ikke var sket nogen forbedring i antallet af kompetencegivende uddannede. Men det er for tidligt at se på for mange 20-25 årige har endnu ikke afsluttet deres uddannelse. Vi skal se på tallene igen i 2016 for at kunne sammenligne 1981 og 1986 årgangene med 1971 og 1976 årgangene og se om det er blevet mere attraktivt at tage en kompetencegivende uddannelse, sagde Søren Bo Nielsen.