statistik

Sådan bliver folk myrdet

Der er blevet lavet en videnskabelig opgørelse om drabssager i Grønland fra 1985 til 2010. Tallene taler deres tydelige sprog

Videnskabelig opgørelse af drabssager i Grønland er blevet fremlagt
Offentliggjort

Den mest benyttede drabsmetode i Grønland er skud, og alkohol er involveret i 84 procent af drabssagerne. Det fremgår af en videnskabelig opgørelse af drabssager i Grønland fra 1985 til 2010, der blev fremlagt under sundhedskonferencen Nanamed i Nuuk.

Det var Martin Rune Christensen fra Institut for Retsmedicin i Københavns Universitet, der fremlagde karakterisering af drab i Grønland. Undersøgelsen bekræfter fordommen om, at alkohol er involveret i mange sager.

Læs "Nuuk invaderet af forskere og sundhedspersonale"

Det viser sig, at alkohol er involveret i 84 procent af drabssager. Der er også blevet lavet undersøgelser af ofrene ved drabssager. Der har det vist sig, at 62 procent af ofrene var alkoholpåvirkede.

89 mænd og 30 kvinder
Tallene viser også at den mest benyttede drabsmetode er skud, der udgør 30 procent af drabssagerne. 28 procent af drabene bliver begået med stump vold, der er vold med brug af en genstand. 11 procent af drabssagerne er blevet begået med såkaldt skarp vold, der kan være stikstår.

Der er blevet kigget på 100 sagsakter med 119 gerningsmænd. 89 af gerningsmændene er mænd, mens 30 er kvinder. Der var 116 ofre i de 100 sagsakter, hvor der var 63 mænd og 53 kvinder.

Powered by Labrador CMS