Folk forarget over taxaforbrug

Hjemmestyrets forbrug på taxakørsel på 6,7 millioner kroner i løbet af fem år forarger debattørerne i sermitsiaq.gl.

Der bliver kørt for meget taxa på hjemmestyrets regning, mener debattører i sermitsiaq.gl. Foto: Leiff Josefsen.

Hjemmestyrets forbrug på taxakørsel har været støt stigende fra 2004 til og med 2008. Sammenlagt blev der brugt næsten 1,5 million kroner på taxakørsel i 2008.

- Skal vi grine eller græde? Men der er en ting der er sandt, hvis danske folketingsmedlemmer havde brugt så mange penge på taxa, så havde der været en helt masse ballade, skriver debattør Edvardt.

Debattør Arnaq Akulleq undrer sig over taxaforbruget.

–- Rushhour for hvem, hvad og hvorfor betalt af offentlige midler, når der er så kort afstand mellem alt?, skriver Arnaq Akulleq.

Andre har konkrete forslag til, hvad pengene ellers kunne bruges til.

- For 6,7 millioner kroner kunne Grønlands Hjemmestyre havde købt en boligblok i København der kunne fungere både som indkvatering af politikere, til pårørende der er på lange sygeophold og som elev/studerende samlingssted, skriver debattør Pedersen på sermitsiaq.gl.

En anden debattør har et konkret forslag der kan formindske taxaforbruget i hjemmestyret.

- De skal da bare alle over en kam, have udstedt et årskort til Nuup Bussii! Udover at være et spektakulært for "fine tilrejsende", så ville det vel være et signal til omverdenen, for hvor man kan spare på CO2 udslip (Nedbringelse af antallet af personbiler) og "luksus problemer" som at skulle en halv time tidligere op for at nå bussen, i stedet for at tage bilen, men dermed gør en samfundsindsats, skriver debattøren Ordet.

Powered by Labrador CMS