Første vaccinerede: Det gjorde lidt ondt

Mandag morgen er den første borger i Nuuk blevet vaccineret mod coronavirus. 79-årige Sofie Hegelund lagde arm til stikket under stor mediebevågenhed og med masser af tilskuere.

- Det gjorde lidt ondt, fortæller Sofie Hegelund efter stikket.
Sofie Hegelund ønskes tillykke af Naalakkersuisoq for Sundhed, Anna Wangenheim, efter veloverstået vaccine.
- Det gjorde lidt ondt, fortæller Sofie Hegelund efter stikket. Leiff JosefsenSofie Hegelund ønskes tillykke af Naalakkersuisoq for Sundhed, Anna Wangenheim, efter veloverstået vaccine. Leiff Josefsen- Det gjorde lidt ondt, fortæller Sofie Hegelund efter stikket. Leiff JosefsenSofie Hegelund ønskes tillykke af Naalakkersuisoq for Sundhed, Anna Wangenheim, efter veloverstået vaccine. Leiff Josefsen- Det gjorde lidt ondt, fortæller Sofie Hegelund efter stikket. Leiff JosefsenSofie Hegelund ønskes tillykke af Naalakkersuisoq for Sundhed, Anna Wangenheim, efter veloverstået vaccine. Leiff Josefsen
Offentliggjort

Tre kvinder i kitler står og sidder om et bord, hvor vaccinen blandes op. På en stol ved siden af sidder sygeplejerske Petra Luna Fuglø, som skal give de første vacciner til de 30 beboere på alderdomshjemmet Ippiarsuk, der har takket ja.

- Ja jeg har lidt præstationsangst, indrømmer hun,

- Jeg har givet masser af stik til patienter før, men aldrig foran så stor en menneskemængde, smiler sygeplejersken.

Vaccinen blandes op før brug

Rolig og fattet patient

Blandt de mange tilskuerne er Landslæge Henrik L. Hansen, Naalakkersuisoq for Sundhed, Anna Wangenheim, den ledende regionssygeplejerske, fem medlemmer af den grønlandske presse samt medarbejdere og beboere på alderdomshjemmet.

De fleste med mobiltelefoner og kameraer, der filmer og tager billeder af det historiske øjeblik.

Inden stikket er Sofie Hegelund rolig og fattet:

- Jeg har hørt så meget om corona og har været meget bange for det, så jeg har virkelig glædet mig til at få vaccinen, og jeg har det godt nu, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Sofie Hegelund registreres ved ét bord og fortsætter til et andet, hvor hun taler med endnu en person.

Et lille stik af stor betydning

Så køres hun i sin rullestol hen til Petra Luna Fuglø, som smiler beroligende og spørger, om hun har nogle allergier.

- Jeg har spist sælkød for nylig, som jeg fik det lidt dårligt af, lyder det fra patienten.

Det stopper nu ikke processen og ærmet bliver hevet op, så armen er klar til et lille stik, med stor betydning for, hvordan coronasituationen udvikler sig i fremtiden.

Et klynk er alt, hvad der høres fra Sofie Hegelund og så en spontan klapsalve fra alle tilskuerne. Første coronavaccine er givet i Grønland.

Ønskes tillykke af Naalakkersuisoq

Bagefter lykønskes en lidt betuttet Sofie Hegelund af Naalakkersuisoq Anna Wangenheim.

Hun vidste ikke, hun skulle være den første og er noget overvældet over de mange mennesker.

- Jeg var meget spændt i kroppen. Det var nok derfor, det gjorde lidt ondt, men jeg er glad for, at jeg er vaccineret nu. Jeg er mere tryg, siger Sofie Hegelund.

Inden dagen er omme er 30 beboere fra Ippiarsuk, 11 beboere fra handicapinstitutionen ved siden af og 50 personale blevet vaccineret. Tre af beboerne og 20 af plejepersonalet har sagt nej tak.

Powered by Labrador CMS