Lufthavne

Første sprængninger til ny lufthavn i Qaqortoq

Sprængningerne er et planlagt led i forundersøgelsesprocessen omkring de nye lufthavne

Heliport, Qaqortoq, Bell-212
Den første udsprængning til lufthavnen i Qaqortoq sker i dag, tirsdag, og vil blive fulgt op af endnu en sprængning på lørdag

Den første udsprængning til lufthavnen i Qaqortoq sker i dag, tirsdag, og vil blive fulgt op af endnu en sprængning på lørdag.

Sådan oplyser selvstyret i en pressemeddelelse.

Læs: Anlægsarbejdet på Qaqortoq lufthavn starter snart

Forundersøgelse
Sprængningerne er et planlagt led i forundersøgelsesprocessen omkring de nye lufthavne.

I forbindelse med anlægsarbejdet på Qaqortoq Lufthavn anslås det, at der skal sprænges to millioner kubikmeter fjeld, som blandt andet skal bruges til opfyldning og belægning på landingsbanen.

Læs: Lufthavnspakke er vedtaget

Undersøge kvaliteten
Til sammenligning blev der sprængt en fjerdedel af dette, da lufthavnen i Maniitsoq blev anlagt, som det største af lufthavnsbyggerierne i slutningen af 1990’erne.

- Sprængningernes formål er, at udtage prøver af fjeldet på placeringen, for at undersøge kvaliteten, hvilket er essentielt ved anlægsarbejder af denne størrelse, lyder det fra selvstyret.

Læs: Qaqortoq får sin lufthavn

Powered by Labrador CMS