Sisimiut

Første spadestik til handicapcenter i Sisimiut

Det nye landsdækkende handicapcenter forventes at åbne i april 2017

Det kommende landsdækkende handicapcenter i Sisimiut. Illustration: Naalakkersuisoq for familie, ligestilling og sociale anliggender, Siumuts Martha Lund Olsen, tog det første spadestik til et landsdækkende handicapcenter. Med lyseblå skjorte borgmester i Qeqqata Kommunia, Siumuts Hermann Berthelsen Naalakkersuisut.gl

Vejret var fantastisk, da naalakkersuisoq for familie, ligestilling og sociale anliggender, Siumuts Martha Lund Olsen, onsdag i Sisimiut tog det første spadestik til et landsdækkende handicapcenter.

- I dag (onsdag, red.) tager vi det første spadestik for at gøre dagligdagen for borgere med handicap, både børn, voksne og deres pårørende, endnu bedre, sagde Martha Lund Olsen.

Med åbningen af det landsdækkende handicapcenter samles rådgivning, vejledning og træning på et sted, og Ipis bliver en integreret del af centret.

Læs: Handicapcenter for alle i Sisimiut

En del afkoalitionsaftalen
- Naalakkersuisut prioriterer handicapområdet højt, og derfor er dette projekt vigtigt for os. Vi her har muligheden for at lave et stort og givende løft. Et løft der er behov for.

- Med etablering af det landsdækkende handicapcenter vil det være muligt at tilbyde borgerne med handicap behandling og hjælp til at blive mere selvhjulpne, og dermed forbedre deres muligheder til at indgå i samfundet på lige fod, forklarer Martha Lund Olsen.

Som en del af koalitionsaftalen fra 2013 er Sisimiut valgt for at sprede anlæg og investeringer i hele landet. Dét sammen med Qeqqata Kommunias fokus på handicapområdet gør placeringen af centret helt oplagt ifølge Naalakkersuisut.

Det landsdækkende handicapcenter i Sisimiut, som bliver bygget på pladsen mellem Gertruds Rask Minde og den nye kredsret, forventes at åbne i april 2017.

Se et billede under illustrationen

Powered by Labrador CMS