Gå til hovedindhold

Den første kineser her i landet

MT Højgaards grønlandske afdeling har allieret sig med en helt speciel person i kampen for kontrakter i Dragens Rige

– Jeg var den første! Jeg var den første!

En ung kvinde af asiatisk udseende vifter med armene og spæner efter Sermitsiaq.AGs udsendte, da hun spotter ham gå forbi og bider mærke i hans navneskilt.

Situationen finder sted på på minemessen China Mining and Exhibition i Tianjin med over 5000 deltagere fra 60 forskellige lande.

– Jeg var den første!, erklærer hun smilende og højlydt på dansk.

– Undskyld, hvad? Hvaffor en første?

– Ja, den første kineser i Grønland, siger kvinden, der hedder Yun Wang og begynder at fortælle om alle de smukke steder, hun har set i Grønland.

I 2004 kom hun til Aasiaat for blandt andet at gå på GU og blandt andet lærerne gjorde et stort indtryk på hende. Eksempelvis hvor musikalske og smilende de var, fortæller hun, prøver ihærdigt at komme i hu om deres navne og undskylder næsten rødmende, da det ikke lykkedes.

Ligeså at det heller ikke lykkedes helt at lære grønlandsk. Til gengæld gik det bedre med det danske.

Læs "Kina drager Grønland"

Læs "Kina og Grønland i postivt møde"

Læs "Kinas statsbank går efter Isua"

Læs "Ove Karl igen til Kina"

– Jeg så bare en masser tv!, griner Yun Wang.

Hun tabte sit hjerte til Grønland og ville gerne tilbage efter endt ophold. Yun Wang bemærkede, at hendes kinesiske barndomsby var venskabsby med Nuuk.

Yun Wang satte sig ned og skrev et brev til borgmesterkontoret i Nuuk, hvor hun forklarede om sig selv og sine kvalifikationer, men fik desværre aldrig noget svar.

Sidenhen er hun blevet ansat af det danske entreprenørfirma MT Højgaards afdeling i Shanghai.

Under minemessen i Kina er MT Højgaards grønlandske division til stede, og de nyder nu godt af Yun Wangs sproglige kvalifikationer og kendskab til Grønland.

Sermitsiaq.AG er på reportagetur i Kina indtil den 16. november. Rejsen munder ud i en længere tema-artikelserie i Sermitsiaq. Undervejs bestræber Sermitsiaq.AGs udsendte sig på at holde dig orienteret via kortere nyhedsartikler her på hjemmesiden.

Under rejsen vil vi mægtig gerne høre fra dig. Har du spørgsmål til de kinesiske eller grønlandske aktører? Emner, du gerne ser undersøgt i Kina? Et spørgsmål, du brænder inde med? Idéer til artikler?

Sermitsiaq.AGs udsendte vil gerne hjælpe og forsøge at besvare dine spørgsmål om forbindelserne til Kina. Fordi Facebook er blokeret i Kina, kan han dog ikke læse dine kommentarer her på sitet. I stedet er du mere end velkommen til at maile ham på nyvold@sermitsiaq.gl

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER