seksuelle overgreb

- For første gang siden min barndom føler jeg lykke

Voksne, der lider af følgerne efter seksuelle overgreb som barn, kan få et bedre liv, hvis de får hjælp. Det viser erfaringerne fra rejseholdet, der har fungeret siden 2013.

Offentliggjort

Mennesker med følger efter seksuelle overgreb som barn kan gå fra at overleve til at leve, hvis de får behandling.

Det viser erfaringerne fra rejseholdet for voksne med senfølger.

Arbejdet med mine senfølger efter seksuelle overgreb fra barndommen har medført, at jeg for første gang i mit liv føler selvværd, selvtillid, ægte glæde indeni. Følelsen af at jeg lever er tilbage, jeg er ikke overlevende mere, siger en af dem, som er blevet behandlet.

Mærker andre - ikke sig selv
Rejseholdet har siden 2013 behandlet omkring 500 personer. Efter afsluttet behandling har holdene af psykologer igen besøgt tre af byerne, og det overordnede billede fra de nye besøg er, at stort se alle har fået et bedre liv.

- Min sjæl og krop hænger mere sammen. Mine vredesudbrud og min kronisk indre stress er væk, siger en af dem, da psykologerne besøger den pågældende et år senere.

Naja Lyberth er en af psykologerne fra rejseholdet. Hun forklarer, at voksne med senfølger ofte mister evnen til at mærke sig selv, fordi de mærke andre mennesker så stærkt.

Tendensen forstærkes af den traditionelt kollektivistiske opdragelse, som var nødvendig for at overleve i en fangerkultur.

Voksne med senfølger kan blive utrolig dygtige til at mærke andre ubehag og nærmest suge det til sig, forklarer psykologen.

- Før forlod jeg mig selv ofte på bekostning af, at jeg var ekspert i at tilgodese andres behov end mine egne behov, siger en.

Men efter behandlingen har det ændret sig.

- Det er ligesom om, jeg har fundet min kerne, mit centrum fremfor der er andre der kronisk var i centrum for mig.

En anden siger:

- Jeg kan nu mærke mig selv og kan se, at jeg før har handlet for at glæde andre og har glemt mig selv.

Frygt for voldtægt i eget hjem
En generel konklusion i psykologernes opfølgningsrapporter er, at klienterne er blevet bedre til at sætte grænser.

- Jeg kan nu mærke mine grænser og mig selv, og har ikke længere primært fokus på at mærke andre. Det er en lettelse og giver mig overskud.

Naja Lyberth beskriver, at traumer som seksuelle overgreb ødelægger grænsefornemmelse. Billedligt talt svarer det lidt til, at der kommer huller i væggene på et hus, så andre let kan invadere det område, som burde være ens helt private trygge og sikre zone, så ens grundlæggende følelse af sikkerhed og tryghed kan føles mere eller mindre kronisk truet.

Og for flere kan huset, der virker usikkert, føles endog meget virkeligt.

- Da jeg begyndte i terapi kunne jeg ikke sove alene og var bange for, at nogen ville bryde ind igennem vinduet og voldtage mig og slå mig ihjel. I dag kan jeg slet ikke tænke de tanker mere, siger en ung kvinde, som langt fra er den eneste, det har haft præcis denne frygt.

Finder deres jeg
Efter terapien oplever mange, at ‘de kan være hos sig selv’, konkluderer en ad opfølgningsrapporterne.

- De er blevet rigtig gode til at skelne mellem sig selv og andre. De har fået en ‘jeg-følelse’, siger Naja Lyberth

- Det er som om, der er en usynlig mur af glas omkring mig. Nu vil min krænker ikke kunne krænke mig mere, siger en mand i fyrrerne.

I løbet af efteråret vil departementet for sociale anliggende udarbejde en egentlig evaluering af de hidtidige erfaringer fra rejseholdet.

- Jeg er så taknemlig over livet på godt og ondt. Tænk at jeg før ville tage mit eget liv, er konklusionen fra en midaldrende kvinde.

- For første gang siden min barndom føler jeg lykkefølelse indeni igen, siger en kvinde i trediverne.

Har du modtaget behandling for senfølger og ønsker at fortælle om dine erafringer, så kontakt os på walter@sermitsiaq.ag.

Powered by Labrador CMS