Fødevarer debatteres

Under forsæde af naalakkersuisut - landstingsmedlem for fiskeri, fangst og landbrug holder Kommune Kujalleq i dag fødevareseminar på levnedsmiddelskolen - Inuili - i Narsaq.

INUILI i Narsaq danner rammen om fødevareseminaret, hvor 35 repræsentanter for fødevareproducenter, konsulentvirksomheder og myndigheder er med for at drøfte mulighederne for at gøre Sydgrønland til landets spisekammer. Foto: Narsaq Foto.

35 repræsentanter for fødevareproducenter, konsulentvirksomheder og myndigheder er med for at drøfte mulighederne for at gøre Sydgrønland til landets spisekammer, skriver knr.gl.

Et af formålene med seminaret er at forsøge at finde løsninger, der kan gøre de grønlandske fødevarer konkurrencedygtige med de mange importerede varer, der i dag præger markedet.

Og en af vejene til billigere lokalt producerede fødevarer går gennem billigere priser på el og vand, lød meldingen fra flere af deltagerne. De understregede nødvendigheden af, at der investeres i alternative enegiformer.

- Skal de lokale fødevarer have en chance i konkurrencen med importerede skal vi have billigere energi, siger Kalistat Lund der er formand for erhvervsudvalget i Kommune Kujalleq.

Powered by Labrador CMS