Fodbold: Landstræner har udtaget 20 spillere til træningslejr

Det grønlandske herrelandshold i fodbold skal til Tyrkiet næste måned, hvor holdet blandt andre møder Kosovo i en træningskamp. Se navne i artiklen.

Det grønlandske herrelandshold i fodbold har træningslejr i Tyrkiet næste måned.
Offentliggjort

Landstræner Morten Rutkjær har udtaget 19 spillere, der skal med til træningslejren fra den 17. september i Antalya i Tyrkiet.

Her skal de blandt andet spille landskampe mod Kosovo.

- Det bliver en stor mundfuld, men vi er klar. Vi har klare mål og ønsker om at sætte vores dygtigste spillere i situationer, hvor de til tider bliver overmatchet på internationalt niveau, taktisk, fysisk, mentalt og teknisk, siger Morten Rutkjær til Sermitsiaq.AG.

Højt niveau ved GM

Han har overværet grønlandsmesterskaberne, der blev afholdt i Ilulissat for nyligt.

- Niveauet var højt og spillerne leverede gode og intense kampe. Især fra semifinalerne, finalen og placeringskampene overgik det mine forventninger. Alle kampene var på et meget højt niveau, siger han

- Jeg hæftede mig især ved, at spillerne virkede i bedre fysisk form end tidligere. Derover kunne jeg se et taktisk udtryk på de fleste hold. Det var en fornøjelse at være vidne til, hvordan holdene og trænerne arbejdede med forskellige måder at bygge spillet op på, samt måder at forsvare på. Det gjorde at holdene havde et godt taktisk fundament, lyder det fra landstræner Morten Rutkjær.

Her er de 20 udvalgte spillere, der skal til træningslejren:

Powered by Labrador CMS