Gå til hovedindhold

Fodboldforbundet satser på futsal

På grund af den økonomiske situation i fodboldforbundet Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat, er det ikke muligt at satse på både udendørslandsholdene og futsal-landsholdene. Der er dog stor fokus på talentudviklingen

- Der er ingen planer for udendørslandsholdene i øjeblikket på grund af vores økonomiske situation. Men det skal understreges, at vi ikke siger endegyldigt fra til udendørslandsholdene.

Det siger formanden for Kalaallit Arsaattartut Kattuffiat, John Thorsen, til Sermitsiaq.AG, der oplyser, at man ikke skal forvente, at der skal spilles landskampe i udendørsfodbold i år eller næste år.

- Der bliver ikke spillet fodbold i Island Games til sommer, og der er heller ingen planer for landskampe til næste år. Vi må også vurdere, om vi fortsat skal deltage ved Island Games fremover, men der er ikke blevet taget en beslutning, hvad der skal ske med landsholdene, fremhæver han.

Futsal og ungdomsarbejde

Fodboldforbundet fokuserer i stedet på talentudvikling og futsal-landsholdet.

- Det kører rigtigt godt for futsal-landsholdet, derfor vil vi ikke sætte en stopper for deres udvikling. Vi har også sat fokus på talenterne, så vi ikke mister dem. Undersøgelserne har vist, at flere spillere stopper, når de bliver seniorer, derfor har vi etableret turneringer for U17 og U19. Det har ramt økonomien, derfor er det ikke realistisk at satse på både futsal og udendørslandsholdet. Bevillingerne til os er ikke nok til at satse på dem samtidigt i øjeblikket, fortæller John Thorsen.

Nordic Cup i Nuuk i 2020

Det eneste plan for i år for landsholdsfodbold er herrernes deltagelse ved Nordic Cup.

- Men vi ser efter muligheder for, hvor de kan spille i efteråret før Nordic Cup, lyder det fra John Thorsen, der samtidigt meddeler, at Nuuk muligvis skal arrangere Nordic Cup til næste år.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER