Fodbolden klar til tre finaler

De tre grønlandske fodboldhold ved Arctic Winter Games har alle tre spillet sig i lørdagens finaler

NWT er kommet foran med 2-1 på et grønlandsk selvmål. Foto: John Jakobsen

Så synger vi på sidste vers ved Arctic Winter Games i Canada. Fredagens semifinaler i fodbold gav alle sejre til Grønland, som derved alle er klar til finalerne ved AWG. De tre finalehold er pigerne samt de yngre- og ældre drenge.

Det holdt ellers hårdt for pigeholdet i kampen mod NWT. Trods stort overtag i spillet på banen havde holdet svært ved at score. Holdet kom da også bagud med 0-1. Fik udlignet, men kom så igen bagud på et selvmål. Længe lignede det et nederlag, men i slutminutterne lykkedes det at få vendt kampen, og scoret de fornødne mål. Sejren blev på 4-2, og i lørdagens finale venter Yukon.

De yngste drenge vandt en klar sejr over NWT. Sejren blev på 7-3. I finalen venter Alberta North. De ældste drenge spillede igen en lige kamp i semifinalen mod Yukon. Sejren blev på 4-3, og i finalen venter Yamal.

Lørdag bliver også dagen, hvor der rigtig bliver sat skub i vundne medaljer. Her skal badminton spille medaljekampe. Og der venter mange medaljer og venter. Både af guld, sølv og bronze.

Powered by Labrador CMS