FN æder sig ind på krav i kamp om Nordpolen

Efter årelang granskning gør FN's Sokkelkommission sig klar til at afgøre Ruslands krav på havbunden ved Nordpolen. Danmark har indsendt krav på samme område.

Den subkommission, som gennem år har vurderet et krav fra Rusland fra 1,2 millioner kvadratmeter havbund ved Nordpolen, er ved at være klar med sin anbefaling. Danske forskere og Udenrigsministeriet følger forløbet tæt, fordi Danmark på vegne af Grønlandhar indgivet krav på store dele af samme område.

I New York sidder et hold havretseksperter i FN netop nu og er ved at lægge sidste hånd på en anbefaling, der kan vise sig vigtig for Danmarks og Grønlands ønske om at udvide rigsfællesskabet markant.

Anbefalingen handler om havbunden omkring Nordpolen, hvor kongeriget Danmark over for FN's Sokkelkommission har gjort krav på ikke mindre end 895.000 kvadratmeter - svarende til 20 gange Danmarks areal.

Sagen er imidlertid den, at Rusland har gjort krav på store dele af det samme havbundsområde inklusive Nordpolen.

Her er det danske krav i Arktis

Under navnet Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt gør Danmark og Grønland krav på 895.000 kvadratkilometer havbund nord for Grønland

  • Kravet gælder kun havbunden, og hvad der måtte gemme sig i den, og ikke vandsøjlen eller overfladen.
  • Canada, Norge, Rusland og USA gør også krav på hver deres del af de 895.000 kvadratkilometer.
  • Nordpolen er omfattet af området, fordi den ligger tæt ved den undersøiske hævning Lomonosov Ryggen, som de danske forskere mener, er en del af samme kontinentalsokkel som Grønland.
  • Samlet har staten brugt omkring 300 millioner kroner på dataindsamling for at kunne retfærdiggøre sit krav.

Kilde: Udenrigsministeriet og Geus

Og da russerne indleverede deres krav først, får Rusland også behandlet sit krav først.

Derfor er det i forhold til det russiske krav, at havretseksperterne i New York nu er ved at nå frem til en anbefaling, efter at de fredag afsluttede deres 49. samling om spørgsmålet.

I første omgang er det kun Rusland, der får besked om udfaldet, men i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) sidder chefgeolog Jens Jørgen Møller klar til at opsnappe, hvad der måtte komme om sagen.

Alt nyt om det russiske krav er vigtigt for Danmark, påpeger han:

- Det er det, fordi de argumenter, som russerne er kommet med, langt hen ad vejen er de samme, som vi skal komme med.

- Derfor er det så interessant for os at se, hvad russerne slipper igennem med, og hvad de ikke gør. Det er faktisk meget godt, at de er prøveklud.

Det er uvist, hvad de store golde havbundsområder reelt er værd for den eller de nationer, der får FN's ord for, at de må udvinde ressourcerne.

Ifølge chefgeologen er der indtil videre ikke fundet mineraler eller olie i kravområdet i en målestok, der gør det kommercielt interessant.

- Men det er jo ikke det samme som at sige, at man ikke kan finde det på et senere tidspunkt. Og der er jo ingen, der ved, hvor meget is der er deroppe om 50 år, og hvad det kan åbne af muligheder, siger han.

I sidste ende kan både Rusland, Danmark og Canada ende med at få godkendt deres krav på de samme havbundsområder, som er centreret omkring to enorme undersøiske højderygge nord for Grønland.

Det er nemlig teknisk muligt - og sandsynligt - at havbunden omkring Nordpolen er sammenhængende med flere kontinentalsokler.

I givet fald skal landene selv finde ud af at dele området, hvilket har skabt panderynker hos flere danske diplomater og ruslandskendere.

Frygten er, at når først FN-kommissionen har anerkendt Ruslands krav på Nordpolen, så vil russerne ikke dele, hvis Danmark om flere år også får anerkendt sit krav.

En af skeptikerne er den tidligere udenrigsgransker og nuværende ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen.

- Man skal ikke glemme, at Rusland opfatter sig som en arktisk stormagt, der lægger meget stor sikkerhedspolitisk og økonomisk vægt i det her område. Så who knows, hvad de kan finde på, har han sagt.

Også Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lufter i sin seneste efterretningsrapport fra december sin bekymring.

- Hvis Rusland ser sine strategiske mål og interesser truet, er det sandsynligt, at det vil slå ind på en mere selvhævdende kurs frem for samarbejdskursen, skriver FE.

- Rusland er utilfreds med omfanget af Danmarks krav, som går helt til Ruslands 200-sømilegrænse. Det er sandsynligt, at kravet har givet næring til de interne spændinger om Ruslands samarbejdskurs i Arktis, skriver efterretningstjenesten videre.

Danmarks officielle holdning er dog fortsat, at Rusland viser samarbejdsvilje i arktiske spørgsmål og oprigtigt er indstillet på at holde uoverensstemmelserne med Vesten andre steder ude af det høje nord.

Powered by Labrador CMS