Flytrafik: Naalakkersuisut inviterer til pressemøde

Naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim og landslæge Henrik L. Hansen inviterer til pressemøde onsdag, hvor en ny bekendtgørelse træder i kraft.

Ændringer i flytrafikken over jul og nytår.

Det bliver emnet ved onsdagens pressemøde, skriver selvstyret i en pressemeddelelse.

Naalakkersuisut har tidligere varslet restriktioner henover julen omkring flytrafikken, hvor der bliver arbejdet på at tilføje flere påbud til de rejsende, der rejser ind til Grønland omkring jul og nytår.

Onsdag træder ny bekendtgørelse i kraft, som bygger videre på de værktøjer, der er i bekæmpelsen af smittespredning.

Naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (D), har således opfordret de personer, der skal rejse omkring julen, til at 'overveje en ekstra gang, om det er det rette tidspunkt at rejse ud af landet'.

De nyeste tal viser, at der er registreret 1468 nye tilfælde af coronasmitte i Danmark.

Pressemødet holdes onsdag klokken 13:00.

Powered by Labrador CMS