Flymotordel fundet under ekstreme forhold på indlandsisen

Det er lykkedes en GEUS-ledet ekspedition at finde en A380-800 flymotor fra et Air France fly, som mistede motoren, da den passerede indlandsisen over Grønland den 30. september 2017.

FrostyBoy robotten hjalp til med at sikre, at man ikke faldt ned i de store gletscherspalter
Offentliggjort

Gennem de seneste to år har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) ledet fire feltkampagner til den grønlandske Indlandsis i forbindelse med eftersøgningen af den manglende flymotordel. Indsatsen har været på vegne af den danske og franske havarikommission og baseret på GEUS’ store erfaring med arbejde på isen og i Grønland.

- Eftersøgningen involverede mere end 13 uger i Grønland med syv ugers lejr på indlandsisen og arbejde i et område med gletsjerspalter til fods, på snescooter og med robot. Arbejdet foregik også om natten og med risiko for isbjørne i temperaturer ned til -35°C og vind op til 25 m/s og vindstød op til 32 m/s, fortæller lederen af feltarbejdet Ken Mankoff, der er seniorforsker ved GEUS i en pressemeddelelse.

Farlige gletcherspalter

Eftersøgningen begyndte med et område på 3 x 5 km i Sydgrønland, men fokuserede ind på få punkter identificeret af en overflyvningseftersøgning foretaget af det franske rumfartslaboratorium ONERA.

Flymotordelen på 150 kg og omkring 1 m3 titanium var begravet under ca. 4 meter sne og is på Grønlands Indlandsis og midt i et område med gletsjerspalter. Der var gletsjerspalter mindre end 2 meter fra flymotordelen, og nogle af gletsjerspalterne i området var 30 meter brede.

Aarhus Universitets HydroGeofysiske Gruppe med deres Transient ElectroMagnetic instrument (TEM), som bliver trukket af en snescooter fik detekteret sig frem til flymotordelen, der lå fire meter nede i sneen.

Alle gletsjerspalter var snedækket, hvilket gjorde dem usynlige for holdet, der arbejdede mellem dem. Holdet var dog stadig i stand til at arbejde sikkert i området takket være FrostyBoy robotten og dens Ground Penetrating Radar (GPR), der blev brugt til at detektere gletsjerspalter.

Udgravningen

Arbejdet med at få flymotordelen op og ud involverede to dages lejr på en lille ø af solid is mellem gletsjerspalterne. Holdet brugte kædesave, skovle, en elektrisk kran og et varmekanon til at grave og smelte sig frem til flymotordelen og få den ud af isen.

Her er man i gang med at grave og smelte sne, så man kan nå frem til flymotoren

Folk fra Islands Search and Rescue (ISAR) team hjalp med at få delen ud. Greenland Guidance gav logistisk support til feltkampagnerne og Air Greenland leverede helikopterhjælp. Arbejdet var bestilt af den danske og franske havarikommission, der nu overvåger den videre af analyse af den fundne flymotordel.

- At finde og hjemtage den manglende flymotordel lykkedes ved hjælp af mange talentfulde folk fra alle de involverede organisationer, siger Ken Mankoff.

Powered by Labrador CMS