Flybilletter til Danmark kan ændres kvit og frit

Rejser mellem Grønland og Danmark med Air Greenland kan ændres nu, men kan ikke refunderes.

Det er nu muligt at ændre rejserne mellem Grønland og Danmark. Og det er gebyrfrit.

Det skriver flyselskabet Air Greenland i en pressemeddelelse, da Naalakkersuisut ønsker en begrænsning i antallet af rejsende i juleperioden mellem Grønland og Danmark, af hensyn til risikoen for smittespredning i Grønland af coronavirus.

Her er mulighederne

- Det betyder, at rejsende på ruten mellem København og Kangerlussuaq og med videre forbindelser til og med 31. januar 2021 gratis kan ændre rejsedato til en sammenlignelig afgang på samme strækning, fremgår det.

Rejsende med en Takuss-billet skal benytte formularen på Air Greenlands hjemmeside. En ændret rejse skal senest være afsluttet den 30. november 2021.

Takuss-billetter kan ikke ændres til følgende perioder:

  • 22. marts 2021 til og med 11. april 2021
  • 21. juni 2021 til og med 15. august 2021

Kan ikke refunderes

Rejsende med en Standard- eller Premiumbillet købt den 6. september 2020 eller før kan selv ændre billetten på Air Greenlands hjemmeside under ‘Min flybillet’

Det oplyses, at flybilletterne Takuss-, Standard- og Premium ikke kan refunderes.

- Air Greenland opfordrer alle som ønsker at ændre rejsen til at bruge vores hjemmeside og den angivne formular, da dette sikrer at flest mulige bliver booket om hurtigst muligt, lyder det.

Powered by Labrador CMS