Flest overnatninger i Qaasuitsup kommunia

Nye tal fra Grønlands Statistik viser hvor i landet der var flest overnatninger

I første halvår af i år faldt antallet af overnattende gæster på hoteller og vandrehjem med 7,3 procent i forhold til 2009, eller hvad svarer til 2.549 personer.

Det viser de nyeste tal om overnatningsstatistikken for 1. Halvår 2010 udarbejdet af Grønlands Statistik.

De fleste overnatninger på hoteller og vandrehjemmene på kysten var fra hjemmehørende gæster, hvor der sket en lille stigning fra året før fra 57.438 til 58.325 overnatninger, og dermed en stigning på 887.

Antallet af overnatninger foretaget af personer fra Danmark faldt med 7.656 overnatninger fra 30.050 til 22.394, mens der er sket en lille stigning af overnatninger foretaget af gæster fra de øvrige udland fra 16.144 til 17.319 overnatninger.

Tallene viser også at antallet af overnatninger i Kommune Kujalleq er faldet dramatisk fra at være 14.897 overnatninger i 1. Halvår i 2008 til nu kun 10.643 i 2010.

I Kommuneqarfik Sermersooq er der ikke sket besynderlige ændringer i overnatninger, mens antallet af overnatninger i Qeqqata Kommunia også har fået et fald fra 33.680 i 2008 til 26.184 overnatninger i 2010.

Kun Qaasuitsup Kommunia har oplevet en mærkbar stigning fra 31.310 i 2008 til 34.204 overnatninger i 2010.

Længden af overnatninger var stabilt i forhold til året før og varede i gennemsnit 3,1 dag.

Powered by Labrador CMS