Flest ja-sigere

Ved AG´s første prøveafstemning om selvstyre, var der tre gange så mange »ja«- sigere som »nej«-sigere, skriver AG.

AG afholdt prøveafstemning om selvstyre torsdag den 23. oktober i bymidten, mellem kl. 11-13, hvor 247 personer satte deres kryds.

184 stemte »ja« og 60 stemte »nej«.

Prøveafstemningen foregik i Nuuk bymidte, hvor alle mulige slags mennesker fra alle samfundslag går hver dag.

Spørgsmålene der blev stillet, var det ordrette spørgsmål der stilles ved folkeafstemningen den 25. november:

»Ønsker du, at der indføres selvstyre i Grønland med det indhold og de betingelser, som er skitseret i Grønlandsk/Dansk Selvstyrekommissions udkast til selvstyrelov?«

Powered by Labrador CMS