Gå til hovedindhold

Flertal mod liberalisering af telefoni

Siumut og IA er imod liberaliseringen af telefoni og dermed imod naalakkersuisuts liberaliseringspolitik på teleområdet, som har stået på siden 2004

Som vi skrev på Sermitsiaq.AG fredag, er det svært at se politisk vilje til en friere konkurrence på telefoni og internet.

Der er nemlig ikke flertal for det i Inatsisartut.

Læs: Liberaliseringen af telefoni hænger i en tynd tråd

Men koalitionspartierne er splittet i dette spørgsmål. Både Demokraterne og Atassut støtter en liberalisering og anbefaler en konference eller seminar mellem politikere og branchen om dette spørgsmål, inden der træffes en afgørelse.

Spørgsmålet er blevet aktuelt under behandlingen af et medlemsforslag fra Kalistat Lund, IA, om at der skal fastlægges en telestrategi, som blandt andet skal omfatte spørgsmålet om liberalisering.

Stor støtte til Tele
Dagsordenpunktet var til første behandling den 6. maj og det skulle have været andet behandlet i dag fredag. Men sagen er nu blevet udsat.

Behandlingen den 6. maj viste, at IA og Siumut vil bevare solidariteten, mens Demokraterne, Atassut og løsgængeren Naaja Nathanielsen, kan acceptere liberalisering på tre betingelser, som er anbefalet i en helt ny økonomisk konsekvensanalyse af en liberalisering af telekommunikationen, der er lavet for Naalakkersuisut af konsulentvirkeomheden Copenhagen Economics.

Læs: Rapport: Opdel Tele og giv det frihedsbrev

Under behandlingen den 6. maj fremsatte IA et ændringsforslag, hvor det blev klart præciseret, at liberaliseringen skal stoppe og man skal fortsætte den solidariske politik.

Uklar koalitionsholdning
Anlægsudvalget, som har behandlet medlemsforslaget inden anden behandlingen, har endnu ikke afleveret betænkning.

Det er uklart hvor Naalakkersuisut står i spørgsmålet, og det er sandsynligvis derfor at sagen nu er blevet udsat.

Anbefalingerne i Rapporten fra Copenhagen Economics konkluderer, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved en liberalisering på mellem 69 og 112 millioner kroner.

Læs: Føroya Tele har kig på det grønlandske marked

Og konsulenterne anbefaler som nævnt liberaliseringen, hvis tre betingelser bliver opfyldt. De tre betingelser er:

  • For det første skal alle aktører med licens til at udbyde mobiltelefoni have mulighed for at investere i eget mobilnetværk.
  • For det andet bør Telepost gennemgå en funktionel opsplitning i en engrosvirksomhed og en detailvirksomhed, der fungerer uafhængigt af hinanden. Engrosvirksomheden skal eje core-infrastrukturen, det vil sige radiokæde, søkabel og satellitkapacitet som det ser ud i dag. Det gør det gennemsigtigt, at alle detailoperatører får adgang til netværket på lige vilkår og til de samme priser.
  • For det tredje skal der indføres en formel forsyningspligtmodel for at sikre yderdistrikter en telefoni til en rimelig pris og en rimelig kvalitet. Alle aktører skal være med til at betale til denne forsyningspligt.

Overgangsmodel med infrastrukturinvesteringer
Desuden anbefaler Copenhagen Economics en overgangsordning, hvor søkabel og radiokæde udbygges mod nord, og som alle skal være med til at betale til via en afgift på mobiltelefoner.

Copenhagen Economics anbefaler liberaliseringen træder i kraft hurtigst muligt og meget gerne allerede 1. januar 2017.

Læs: Demokraterne ønsker Teles monopol afskaffet

Her vil Engrosvirksomheden Telepost skulle sælge adgang til sin core-infrastruktur (dvs søkabel, radiokæde og satellitplads) til priser, der afspejler et effektivt netværk. Det betyder, at Telepost meget hurtigt og på mindre end et år skal effektivisere sig til så lave omkostninger som overhovedet muligt.

Proces kan blive langsom
Copenhagen 
Economics mener, at Telepost råder over en stor egenkapital, som den kan tære på, hvis der skulle opstå underskud i en periode.

Desuden vurderer konsulenterne, at uden presset fra en snarlig deadline, bliver effektiviseringsprocessen for langsom, og det vurderer man vil skade samfundsøkonomien.

Copenhagen Econoimics anbefaler en overgangsmodel som skaber råderum for engrosvirksomheden Telepost til at investere i to vigtige stykker infrastruktur nemlig 1) et nordgående søkabel fra Nuuk og 2) en højhastighedsradiokæde fra Aasiaat til Ilulissat.

Konkurrence på mobilområdet
I praksis skabes dette råderum ved at lade mobilkunderne fortsætte med at betale en pris, der langt overstiger omkostningerne ved at levere mobiltelefoni, i 2-4 år. 

Dette kan lade sig gøre selvom området bliver liberaliseret 1. januar 2017, ved at pålægge hver mobil-bruger en afgift.

- Mobiludbydere vil således konkurrere om mobilkunderne, men skal afregne en afgift, der blot vil fordyre prisen for kunderne, så den svarer til de nuværende priser. Når der er opsparet nok afgift til, at de to infrastrukturinvesteringer er finansieret, anbefaler vi at sløje afgiften.

Gevinst ved friere konkurrence
Disse anbefalinger går Naalakkersusiut imod, hvis de frasiger sig liberaliseringen og anbefalingerne fra Copenhagen Economics, og anbefaler fortsat solidaritet med Telepost som eneudbyder af teletjenester. 

Desuden frasiger man sig de vurderede samfundsøkonomiske gevinster på omkring 100 millioner samt de gevinster og fornyelser som en konkurrence vil betyde.

Læs mere i Sermitsiaq om liberaliseringen

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER