Gå til hovedindhold

Flertal af Siumuts Inatsisartut-medlemmer vil fyre Kim

Et flertal af Siumuts Inatsisartut-medlemmer har i en pressemeddelelse sent mandag krævet, at formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, skal gå af.

Seks ud af Siumuts ti medlemmer i Inatsisartut, samt et fremtrædende medlem af Naalakkersuisut erklærer, at de ikke længere har tillid til formanden for Siumut og formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, og kræver at han skal træde tilbage fra posten som formand for partiet, og som formand for Naalakkersuisut. De skriver det i en pressemeddelelse sent mandag.

- Siumut har i den seneste længere periode stået i en meget svær situation. Formanden har udvist en respektløs opførsel overfor Inatsisartut-medlemmer og ikke mindst vælgerne, da han ikke har vilje til at lytte. Det er ikke holdbart, skriver de i en pressemeddelelse.

Medlemmerne understreger op til flere gange, at dette kan gøres uden et nyt valg, hvis de valgte politikere kan finde frem til et enighed.

Brev sendt for to måneder siden

De syv medlemmer, der har skrevet under på et brev sendt til partiledelsen og alle lokalafdelinger under Siumut er følgende:

  • Anders OIsen
  • Nikkulaat Jerimiassen
  • Henrik Fleischer
  • Erik Jensen
  • Laura Taunajik
  • Jens Danielsen
  • Hermann Berthelsen

Brevet indeholder krav om ændringer indenfor partiets politik, og flere punkter, hvor medlemmerne mener, Siumut har svigte sine egne løfter til befolkningen.

De følgende løfter blev nævnt som eksempler i brevet:

  1. Den 6. december 2018 valgte Naalakkersuisut at hæve kvoten på hellefisk på 2.035 tons. Hele den ekstra kvote blev tildelt til Royal Greenland, selvom Naalakkersuisuts koalitionsaftale fra 2017 foreskriver, at Naalakkersuisut vil prioritere lokale fiskere og at Naalakkersuisut vil prioritere unge, der vil starte et erhverv indenfor fiskeri.
  2. Naalakkersuisut fastsatte en kvote på narhvaler den 10. januar 2019. Men da kvoten hurtigt blev opbrugt krævede flere politikere, at Naalakkersuisut skal give ekstra kvoter til fangere, hvilket Naalakkersuisut afviste. Formanden for Naalakkersuisut fastlog under et spørgetime den 29. maj 2019, at kvoten på narhvaler ikke skal hæves. Beslutningen er til trods for, at de fremgår af koalitionsaftalen, at kvoterne skal tildeles til gavn for erhvervs- og fritidsfangere.
  3. Flere paragraf 37 svar fra Naalakkersuisut modsiger partiet Siumuts politik på flere punkter. Dette kan vi ikke lade som om, vi ikke ser.

Brev fik ikke respons

De syv underskrivende medlemmer understreger i en pressemeddelelse, at de havde krævet et afklarende møde med deres formand for at opretholde et godt samarbejde og finde på løsninger. Henvendelsen har dog ikke båret frugt.

- Derfor opfordrer vi partiledelsen og lokalafdelingerne, at de i henhold til vedtægterne bestemme, at formanden for Siumut skal gå af fra dags dato. Endvidere skal partiledelsen sammen med lokalafdelingerne finde frem til en løsning, for at undgå et valg i utide, lyder det i en pressemeddelelse.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER