valg

Flertal for afstemning om uran

Et flertal i befolkningen mener, at der skal være folkeafstemning, om Grønland skal udvinde uran

Et flertal mener, at der skal være en folkeafstemning, om dørene til Kuannersuit skal åbnes, så der kan brydes uran som biprodukt

Der er et flertal i befolkningen for, at der skal være folkeafstemning, om Grønland skal udvinde uran. Det viser Sermitsiaqs meningsmåling om befolkningens holdning til syv udvalgte valgtemaer. Meningsmålingen er foretaget af HS-Analyse for Sermitsiaq.

Undersøgelsen viser også, at et fletal mener, at man ikke skal bruge selvstyrets anlægsmidler til boliger til at bygge en lufthavn i Qaqortoq. Som sådan viser målingen ikke en modstand mod lufthavnen, men at vælgerne er imod, at man bruger boligpengene til en lufthavn.

Ligeledes viser undersøgelsen, at der er et flertal for, at man igen skal dele storkommunerne op i mindre kommuner. Der er flertal for, at selvstyreejede selskaber privatiseres. Ligeldes er der flertal for ens skatteprocent i hele landet. Der er også flertal for, at Sermersooq betaler mere til udligning med de øvrige kommuner. Og så er der endelig flertal for, at de to store partier Siumut og IA skal danne en koalition efter valget.

Undersøgelsen kan læses i denen uges Sermitsiaq, der er gratis.

Du kan læse her, hvordan du henter denne uges gratis Sermitsiaq

Der er desværre en trykfejl i skemaerne, i tredje spalte i skemaerne skal der selvfølgelig stå 'overvejende uenig'.

Powered by Labrador CMS