Flere udsatte grønlandske kvinder strander på samfundets bund

- Man tror, at det er løgn, at det skal være sådan. Det er en relativt begrænset gruppe, som bliver ladt i stikken.

Sådan siger Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte, om rapporten, som består af kvalitative interviews med 22 grønlandske kvinder og en række socialarbejdere, til den danske avis Politiken.

Læs: Flere og flere udsatte grønlændere klarer sig dårligt i Danmark

Overgreb mod kvinder
Mange af kvinderne har traumer med misbrug, vold og seksuelle overgreb med i bagagen, et mønster, som fortsætter i Danmark.

Nogle kommer til Danmark med en dansk mand, som de føler sig afhængige af og derfor bliver hos trods vold og overgreb. Nogle tilbyder sex for at få en seng at sove i, mens andre fortæller om overgreb begået på herberger.

Kommunal system
Avisen skriver, at kvinderne i rapporten oplever ikke det kommunale system som en hjælp, tværtimod. De oplever at blive afvist på kommunen, og får de kontanthjælp, bliver de trukket i hjælpen uden at forstå hvorfor. Det er også de færreste, som har fået sprogkurser ved ankomsten.

Politisk har der ellers været fokus på socialt udsatte grønlændere. Gruppen er nævnt i regeringsgrundlaget, og siden 2013 har der været 13,4 mio. kr. afsat til en særlig grønlænderstrategi.

Læs: Forskere: Sidestil grønlændere med indvandrere

Anderledes kultur
- Kulturen her er anderledes, kvinderne taler sjældent sproget, de forstår ikke systemerne og har ikke en bankkonto og et NemID. De tror, at de hurtigt kan få et job og en bolig, men det er jo ikke nemt, og selv om de har en uddannelse fra Grønland, er den ikke godkendt i Danmark.

- Det er en helt anden verden, og derfor er det afgørende, at vi har en medarbejder, som taler grønlandsk, siger Bettina Bach, som er afdelingsleder i Reden København, til Politiken.