Flere sportstalenter hædret i Kujalleq

Kommune Kujalleq har hædret flere sportsudøvere, trænere og frivillige, fredag den 18. februar. Borgmester Stine Egede inviterede sportsfolk til uddeling af diplomer i Qaqortoq, mens lokale kommunalbestyrelsesmedlemmer stod for at uddele hæder i Narsaq og i Nanortalik.

Årets sportsudøvere, trænere og lovende talenter er blevet hædret i Kommune Kujalleq. Der er blevet uddelt priser i alle de tre sydligeste byer i landet.

Årets sportsfolk som hold i Qaqortoq blev K-33’s børnehold i bordtennis, mens årets sporstkvinde blev Sofie Rosa Jakobsen fra foreningen Qajaq og årets sportsmand i Qaqortoq blev Paulus Jensen fra forening Qajaq.

- Om I så er sportsudøvere eller trænere, har I gennem jeres hengivenhed til jeres interesse og yndede beskæftigelse været rollemodeller i vores kommune i form af aktiviteter omkring fritidsbeskæftigelse og fælles hyggeligt samvær. Gennem jeres engagement i vores kommune har I været med til at sætte gang i aktiviteterne, og det er jeg stolt og taknemlig over, sagsde borgmesteren i sin tale.

I Nanortalik uddelte kommunalbestyrelsesmedlem Kim Ezekiassen priser til årets hold, talent, træner og idrætsperson. Her blev Siuteroq 43 U-15 piger, årets hold, mens årets talent gik til Niels (Niilu) Hansen på 13 år. Han er fodboldsspiller for Siuteroq 43. Årets træner blev Jesse Anthonsen, han er træner for U-15 pigerne i klubben Siuteroq 43. Årets idrætsperson gik til den 15-årige Kimmernaq Kleist.

Sportsforeningerne har indstillet prismodtagerne til årets sportsudøvere, trænere og lovende talenter.

- Derfor ønsker jeg et stort tillykke til de frivillige ressourcepersoner og de indstillede til en hædersbevisning blandt den lokale befolkning samt sportsudøverne, der blandt de mange aktører har været rollemodeller og som man har været opmærksomme på, eftersom de gennem deres eksemplariske bedrifter og gennem deres flotte arbejde er blevet hædret som rollemodeller, siger Stine Egede under lykønskningen.

Powered by Labrador CMS