Flere moskusokser i Ivittuut

I 1987 blev 15 moskusokser overflyttet fra Kangerlussuaq til Ivittuut, og siden er bestanden vokset og vokset i løbet af årene. I dag er der omkring 780 – 800 moskusokser.

Fem af moskusokserne, der i 1987 blev flyttet, var af hunkøn og ti af hankøn. Foto: Poul Saaby, Polfoto.

I 1995 startede det daværende Ivittuut kommune at udstede jagtlicenser på moskusokser, der kører den dag i dag, skriver sermersooq.gl.

Per Nukaaraq Hansen har fra starten frem til i dag stået for moskusjagt:

- Den daværende kommunalbestyrelse har hele tiden været opmærksom på, at bestanden ikke oversteg 1000 dyr. På den baggrund gives der kvoter til den årlige jagt. Vi bestemmer også, hvilke af dyrene, der skal skydes. På denne måde holder vi kontrol over bestandens vækst.

Moskusoksebestanden bliver talt to gange om året, med tre til fire dages varighed, fortæller Per Nukaaraq Hansen.

- Moskusokserne bevæger sig ikke ret meget fra sted til sted, derfor er vore tællinger meget præcise, når vi i september måned fintæller bestanden til fods og til vands, hvor vi samtidig fintæller kønnene på bestanden. Derfor holder vi os også nøje opdateret med vejret op til tællingen, siger Per Nukaaraq Hansen.

Powered by Labrador CMS